Episode 10
Hans Pilgaards vikar, Lasse Rimmer, tager sangerinde Dorthe Gerlach og skuespiller Thomas Bo Larsen med rundt ved Vadehavet. På Rømø skal de gætte prisen på et insekthotel lavet af drivtømmer, og selvom ingen af dem aner, hvad det er, så bruger Dorthe sin snusfornuft og rammer næsten plet med prisen. På Sønderstrand venter der en særlig oplevelse til Dorthe og Thomas, når de på hesteryg skal ride ud på den fire kilometer brede strand.
Med frisk luft i kinderne er der vadehavshotdog med lammepølser til de sultne maver.
Vi drager ind mod fastlandet igen, og til Danmarks ældste by Ribe, hvor Dorthe og Thomas overnatter på landets ældste hotel fyldt med charme, skæve vinduer og knirkende gulve.
Se Sæt pris på Danmark kl. 21:00 den 2/5 på TV2 FRI .