Episode 1
Hans Pilgaard tager Danmark rundt med to kendte danskere for at gætte priser på skønne oplevelser.
Han begynder på Lolland sammen med humørbomben Anne-Grethe Bjarup Riis og den altid velklædte Mads 'Blærerøven' Christensen. Øen viser sig fra sin fineste side, og under høj sol og højt humør får Anne-Grethe og Mads noget til smagsløgene, når de skal vurdere en prisvindende æblemost, spise på en campingplads og blande deres egen kirsebærvin.
Anne-Grethe er i sit gavmilde hjørne med priserne, mens Mads forholder sig mere lollandsk til priserne.
Men hvem er bedst til at gætte rigtigt?