Episode 2
I et forblæst hjørne af Nordjylland bor nogle af landets sidste kystfiskere.
De trækker deres både ud fra stranden, fanger rødspætter og lever i pagt med naturen, som deres forfædre har gjort det i århundreder. I Thorupstrand kender alle hinanden.
De fleste er endda i familie med hinanden på kryds og tværs. Og uanset om de kan lide det eller ej, så er de også stærkt afhængige af hinanden.
Selvom rødspættesæsonen er godt i gang, tager fætrene Jesper, Bo, Jan og Jonny alligevel en velfortjent fridag, for at tage til den årlige fætter-kusine fest. Og så investerer Nikolaj Bjerre i en ny båd efter han mistede sit levebrød til havets bund.
Se Gutterne på kutterne kl. 22:55 den 22/5 på TV2 .