Serie fra 2018
Genre: | skisport |
---|---|
Tilføjet: | 9/4 2025 |
Vi er midtvejs i sæsonen i skiskydning, og den femte world cup-afdeling finder sted i Ruhpolding i Sydtyskland. Der er tradition for masser af tilskuere og spændende konkurrencer i Ruhpolding, som er på skiskydningskalenderen hvert år. Der lægges ud med mændenes sprint over 10 km. Skiskytterne skal ud på en kamp mod uret, hvor der undervejs skal skydes to gange.
Så skal de kvindelige skiskytter i aktion for første gang i sæsonens femte world cup-afdeling, som finder sted i Ruhpolding i Tyskland. I dag gælder det sprinten over 7,5 kilometer med to skydninger undervejs. Skiskytterne sendes afsted med 30 sekunders mellemrum, så det er en kamp mod uret frem mod målstregen. Forventningerne vil være store til de tyske deltagere på hjemmebanen, ikke mindst til Laura Dahlmeier, som er olympisk mester på disciplinen.
Jublen var enorm, da Tyskland for et år siden vandt kvindernes stafet i Ruhpolding, og i dag skal tyskerne forsøge at gentage den triumf, når den endnu en gang står på 4x6 kilometers skiløb med i alt otte skydninger undervejs for de fire deltagere på hvert hold. Tyskerne, der også er verdensmestre i disciplinen, får dog hård konkurrence af bl.a. de olympiske mestre fra Hviderusland.
Jublen var enorm, da Tyskland for et år siden vandt kvindernes stafet i Ruhpolding, og i dag skal tyskerne forsøge at gentage den triumf, når den endnu en gang står på 4x6 kilometers skiløb med i alt otte skydninger undervejs for de fire deltagere på hvert hold. Tyskerne, der også er verdensmestre i disciplinen, får dog hård konkurrence af bl.a. de olympiske mestre fra Hviderusland.
Denne afdeling af world cup'en i skiskydning slutter med de to fællesstarter. I første omgang er det mændene, der skal ud på løjperne i den tyske by Ruhpolding, hvor de 15 kilometers skiløb bliver krydret med i alt fire skydninger. Reglerne er enkle, første mand over målstregen er vinder. Da der for et år siden var fællesstart her på stadion blev det til et tæt opgør Johannes Bø fra Norge og franskmanden Martin Fourcade, og de forventes også at indtage hovedrollerne i dag, mens hjemmepublikummet vil heppe på Simon Schempp, der er regerende verdensmester i disciplinen.
Sæsonens femte world cup-afdeling i skiskydning slutter med kvindernes fællesstart over 12,5 kilometer. De 30 startende skal løsne i alt tyve skud undervejs før dagens vinder er fundet. Tyskerne vil håbe på, at den regerende verdensmester i fællesstart, Laura Dahlmeier, vil være i form til noget stort. Hun vil dog få hård konkurrence af bl.a. den olympiske mester Anastasia Kuzmina fra Slovakiet og den finske veteran Kaisa Mäkäräinen, der sejrede i konkurrencen i Ruhpolding sidste år.
Vi er nået lidt over halvvejs i denne sæson i skiskydning, og i dag tages der hul på sæsonens sjette afdeling af world cup'en. I de næste dage vil de bedste skiskytter i verden dyste på løjperne i det norditalienske skisports-område Antholz-Anterselva. De italienske kvinder har haft en fin sæson indtil videre, så der vil være store forventninger til Lisa Vitozzi, Dorothea Wierer og co., når de i dag bliver sendt ud på sprinten over 7,5 kilometer.
Mændenes første konkurrence ved denne uges world cup-afdeling i skiskydning er sprinten over 10 kilometer. Skiskytternes starter enkeltvis og undervejs skal de forsøge sig med i alt ti skud på standpladsen. Hurtigste mand i mål bliver dagens vinder. Ud over selve sejren i dag, så jagtes der også sekunder i forhold til morgendagens jagtstart, hvor der startes med den tidsforskydning, der er i mål på dagens konkurrence.
Jagtstarten er en af de mest actionfyldte discipliner i skiskydning, så der bliver fuldt tryk på i dag, når kvinderne skal dyste om sejren og vigtige world cup-point. Skiskytterne starter løbet med den tidsforskel, de havde i mål på sprinten i går, men undervejs kan der bliver vendt op og ned på stillingen flere gange, da der er hele fire skydninger fordelt på de 10 kilometers skiløb.
Johannes Bø fra Norge har været helt suveræn i denne sæsons world cup i skiskydning, og ikke mindst i jagtstart har han vist sin store styrke. Johannes Bø har vundet tre af sæsonens første fire konkurrencer i jagtstart, og han er derfor blandt de store favoritter i dagen løb, der finder sted på løjperne i Antholz-anterselva i Norditalien. Men meget kan ske på en jagtstart, hvor der skal skydes hele tyve skud, fordelt på fire skydninger over 12,5 kilometers benhårdt skiløb.
Denne uges afdeling af world cup'en i skiskydning rundes af med de to fællesstarter, og først gælder det kvindernes. 30 deltagere står klar til en kamp alle mod alle på distancen 12,5 kilometer med fire skydninger undervejs. Der er sidste chance for de italienske kvinder til at imponere på hjemmebane, inden skiskydningssæsonen om to uger fortsætter i Canada.
Mændenes fællesstart er altid en tæt og intens positionskamp, når sæsonens 30 bedste skiskytter går ud på løjpen samtidig og skal kæmpe mand mod mand. Det er samtidig en meget krævende disciplin, da der skal løbes hele 15 kilometer på ski, samtidig med at der skal løsnes i alt tyve skud undervejs. Dagens konkurrence er den sidste i denne afdeling af world cup'en, der finder sted i Antholz-Anterselva i Italien.