Bjarne, en ung regnorm, er godt træt af at være nederst i fødekæden - og som om det ikke var slemt nok, har Bjarne tilmed verdens kedeligste job hos A.P. Mødding. Bjarne finder dog gejsten, da han en dag falder over en gammel disco-plade. Han får den geniale ide at danne verdens største disco-band. Han har godt nok hverken arme eller rytme, men den slags detaljer skal man ikke lade sig slå ud af.