Genre: | livsstil |
---|---|
Tilføjet: | 20/1 2020 |
Oliver Bjerrehuus er Danmarks mest succesfulde mandlige model, men han er i krise: Håret er blevet gråt, karrieren er på vågeblus, og pludselig ryger han i så voldsomt et opgør med kæresten, at poltiet bliver tilkaldt. Se & Hør opsnapper historien, og Oliver frygter at blive hængt ud som voldsmand. Hans mor, Suzanne, siger, han skal tage væk fra det hele, men sladderbladene ånder ham i nakken.
Oliver Bjerrehuus er flygtet til Thailand for at komme væk fra sladderbladene og kæresteproblemer, men da han returnerer til Danmark er problemerne hobet op: Han må ikke se sin lille datter, han er i økonomiske problemer, og han frygter, at det kan koste ham et vigtigt job, at han er blevet hængt ud som voldsmand på forsiden af Se & Hør. Men pludselig giver en opringning til datterens vuggestue et lys i mørket.
Oliver Bjerrehuus skal bevise, at han ikke tager stoffer for at kunne få sin etårige datter med hjem, nu er skæbnedagen kommet, hvor en urintest skal vise, om han er ren eller ej. Samtidig vil Oliver gerne være en bedre far for sin søn Oscar, så han arrangerer en skitur. Spørgsmålet er bare: Hvordan skaffer Oliver penge til skitøj? På loftet er der ikke i hvert fald ikke noget skitøj, der har til gengæld været indbrud.
Oliver Bjerrehuus skal til et vigtigt møde med JBS i Herning, der vil lancere et undertøjsmærke i Olivers navn. Men Jylland skal indtages med manér, så forretningsmødet krydres med Ferrari-kørsel i Aalborg og en bytur i Aarhus, der bliver så våd, at den for Olivers vedkommende ender på hovedet i Aarhus Å. Det bliver dog også til et fotoshoot, og efter hård træning er Olivers overkrop mere klar til modeljob end nogensinde før i karrieren.