Serie fra 2018
| Genre: | Dokumentar |
|---|---|
| Tilføjet: | 25/3 2019 |
Peter har slagtet både bankkonto, pensionsopsparing og børnebørnenes sparegrise for at føre sin storstilede drøm ud i livet: At skabe et alternativt økosamfund lidt uden for Herfølge. Men byggeriets første etape, et forsamlingshus med tilhørende industrikøkken, har vist sig at blive langt dyrere end forventet. For at kunne komme videre med projektet mangler Peter 2,5 millioner kroner, men nu er pengekassen tom, og banken vil ikke lege med mere. Og som om det ikke var nok, er filmproducentens helbred ikke, hvad det har været, og Peter frygter, at tiden indhenter ham, inden byen står færdig.
Peter skal bruge 2,5 millioner kroner for at komme videre med sin store drøm: At bygge en økolandsby uden for Herfølge. Men pengekassen er tom, og banken vil ikke hjælpe længere. Derfor må filmproducenten æde sin stolthed og bede en gammel ven om hjælp. De seneste år har Peter kæmpet med både kræft og dårligt hjerte, og han har travlt, hvis han skal gøre sig forhåbninger om selv at blive en del af det samfund, han er gået i gang med at skabe. For en sikkerheds skyld arbejder Peter dog sideløbende på at forberede sin egen begravelse sammen med sin yngste datter Hedvig.
Den globale #MeToo-kampagne skyller ind over Danmark, og Peter er for alvor kommet i pressens søgelys efter anklager om både sexchikane og magtmisbrug i forbindelse med hans job som producent på filmselskabet Zentropa. Den øgede opmærksomhed fra medierne går hårdt ud over Peters engagement i byggeriet af økolandsbyen, men ikke nok med det: Peter må også sande, at hans kontroversielle adfærd kommer øverst på dagsordenen i familien!
Peter har sat alle sine sparepenge ind på at omdanne et forfaldent husmandssted til forsamlingshus i sin økolandsby. Håbet er, at forsamlingshuset kan give ham den indtægt, han mangler for at kunne komme videre med de næste etaper i projektet. Lykkes det ikke, kan han være tvunget til at opgive drømmen. Om få dage skal Peter afholde åbent hus, men foreløbig er der kun få tilmeldte, så filmproducenten må tage alternative metoder i brug for at slå på tromme for arrangementet. Og bedst som billetterne er solgt, kommer håndværkerne med en nedslående melding...