Stream nu på

Forbrydelser der rystede Danmark

Genre: dokumentar
Tilføjet: 18/10 2023
I ’Forbrydelser der rystede Danmark’ sætter vi fokus på de største forbrydelser, der er sket i Danmark i nyere tid. Men hvad skete der egentlig? Hvordan forløb opklaringsarbejdet i sagerne? Gennem interviews med centrale vidner endevender programmet alle detaljer i sagerne: lige fra politiet står med et gerningssted til det afgørende bevis eller vidneudsagn, der sætter efterforskerne på sporet af gerningsmanden.
Episode 1
1

Episode 1

I 2014 kommer det frem, at Se og Hør gennem flere år havde betalt en hemmelig kilde for oplysninger om kendte menneskers kreditkortoplysninger med det formål at være først med nye og eksklusive historier. Nu står en række kendte mennesker frem og beskriver, hvordan den konstante overvågning påvirkede deres liv i en sådan grad, at de begyndte at mistænke deres allernærmeste for at videregive information om dem.

Episode 2
2

Episode 2

Et chok går gennem den lille by Tømmerup, da det kommer frem, at deres elskede præst gennem mere end 10 år har forgrebet sig på byens børn på præstegården. Nu står familien til en 13-årig pige frem og fortæller om deres oplevelser op til og efter det kommer frem, at deres datter og lillesøster er et af ofrene.

Episode 3
3

Episode 3

I 2001 bliver vicekriminalkommissær Niels Bugge kaldt ud til et mistænkeligt dødsfald i et kollektiv i et parcelhuskvarter i Randers. Den afdøde kvinde har tydelige mærker på hele kroppen, og på sit underliv har hun en tatovering, hvor der står ‘Slavetøsen Nia’. Historien tager en drejning da det viser sig, at husets ejer, Uffe Hove, har opbygget en sekt, hvor han styrer medlemmernes liv ned til mindste detalje.

Episode 4
4

Episode 4

I 1996 raser rockerkrigen mellem Hells Angels og Bandidos. En efterårsaften i oktober afholder Hells Angels deres årlige Vikingefest i deres klubhus i Titangade. Da festen er i fuld gang, bliver en panserværnsraket skudt direkte ind i klubhuset. Vidnefortællinger og originale optagelser tager os gennem minutterne op til og efter angrebet, som kostede to mennesker livet og sårede yderligere 18.

Episode 6
6

Episode 6

Over en periode på syv måneder bliver der begået en række voldtægter og voldtægtsforsøg på Østerbro. Det går op for politiet med Jens Møller i spidsen, at der kan være tale om en serievoldtægtsforbryder. En stor politiaktion sættes i gang for at fange gerningsmanden, uden at offentligheden får kendskab til, at en serievoldtægtsmand er på spil på Østerbro i København. Sagen undgår stort set mediernes bevågenhed, da der samtidig med grundlovsforhøret bliver affyret skud mod Krudttønden.

Episode 7
7

Episode 7

En forårsaften i 2006 opstår et stort slagsmål på Vinbaren i indre København. Den 33-årige tidligere professionelle bokser, Tue Bjørn Thomsen, bliver stukket med en kniv og dør af sine kvæstelser. Ingen har tilsyneladende set selve drabet, og politiet oplever samtidig, at flere vidner trækker deres forklaringer tilbage, da de er bange for hævnaktioner.

Episode 8
8

Episode 8

På bare tre år oplevede Skodborg hele tre mord i den lille by med bare 1300 indbyggere. Utrygheden spreder sig i det lille samfund, og medierne døber byen “Dødens by”. Samtidig svirrer rygterne om, hvad der er sket. Vidner og indbyggere tager os gennem de tre tragiske sager, som skulle vise sig at ændre byen for altid.