Serie fra 1994
Genre: | Komedie |
---|---|
Tilføjet: | 9/4 2025 |
Julen står for døren, og Hyacinth vil gøre alt for at dupere Richards chef, ved den årlige julebasar i kirken. Til lejligheden er den hårdt prøvede Richard blevet iklædt julemandskostume for at sprede julehygge. Arrangementet forløber dog ikke helt efter planen, da Hyacinths far møder lettere overrislet op og begynder at lægge an på selskabets damer, og Hyacinth ender under misteltenen med Onslow.
Hyacinth har købt krydstogtsbilletter til luksuslineren "QE2" for at kunne socialisere med det finere borgerskab. For at ankomme standsmæssigt insisterer Hyacinth på, at Richard skal køre en lille omvej - med det resultat, at de ikke når frem i tide. Parret må derfor tage en flyver til København, hvor luksuslineren også lægger til. Men der venter Hyacinth en ubehagelig overraskelse, da Onslow har vundet et par billetter til samme tur.
Richard stavrer rundt på krykker, da han har fået en smertefuld svampeinfektion i den ene fod. Hyacint lader dog omverdenen tro, at Richard i stedet har fået podagra, da det er en typisk rigmandssygdom.
Hyacinth har susende travlt med at instruere et teaterstykke, hvor både hun og Richard medvirker som henholdsvis Dronning Elizabeth og Kong Charles. Hyacinth har dog desperat brug for ekstra hjælp og må derfor meget mod sin vilje hyre Elizabeth, Emmet og Onslow til at assistere bag scenen.