Stream nu på

Bryllupper for millioner

Serie fra 2011

Genre: Livsstil
Tilføjet: 20/1 2020
Christel, Frank og Iben planlægger nogle af verdens smukkeste bryllupper.
Episode 1
1

Episode 1

Danmarks førende bryllupsplanlægger Christel Winther er presset, da over 100 gæster fra hele verden skal til bryllup nord for København, og busserne, der skal fragte gæsterne, ikke dukker op. Frank Damgaard, jetsettets foretrukne bryllupsarrangør i fyrstedømmet Monaco, får store problemer, da brudgommen Jean- Louis pludselig kræver et stort telt fløjet fra England til Monaco dagen før brylluppet, men kan han nå det? Til bryllupsfesten vil bruden Michelle pludselig have fjernet det verdensberømte band Gipsy Kings fra scenen.

Episode 2
2

Episode 2

Iben Dwight har i 13 år arrangeret drømmevielser på eksotiske Hawaii. Da Amanda og Craig fra USA skal vies i en fantastisk villa lige ud til Stillehavet, får Iben dog sin sag for. Den umulige DJ Tommy kan nemlig slet ikke styre bryllupsfestens mange taler, og festen kommer ud af kontrol. I Vallensbæk bliver Christel Winther chokeret, da hun ser brudens orange sko. Den alternative brud Ditte og hendes kommende mand Peter ønsker nemlig et farverigt have-bryllup med en vielse til tonerne af Metallica. Kan Christel overhovedet opfylde parrets drøm, når den danske sommer viser sig fra sin værste side? Og vejret er ikke det eneste problem, Christel løber ind i.

Episode 3
3

Episode 3

Danmarks førende bryllupsplanlægger Christel Winther skal arrangere ungdomskæresterne Bettina og Claus' bryllup på Næsbyholm Slot. Midt under brylluppet må Christel på skadestuen i flere timer med gommens datter, så hvordan mon festen forløber imens? I Monaco er jetsettets foretrukne bryllupsarrangør Frank Damgaard presset på tiden. Han er til møde med en ny potentiel kunde, og han skal samtidig afholde bryllup i den anden ende af byen. Da Frank når frem til bruden Brunna, er hun slet ikke kommet i gang med stylingen, og det får store konsekvenser for brylluppet.

Episode 4
4

Episode 4

I Monaco er Frank Damgaard virkelig kommet på arbejde, da han har svært ved at overbevise en kommende kræsen kunde om, hvor hun skal giftes. Han finder også tid til at besøge sin gode veninde designeren Isabell Kristensen, der var brudepige til Prins Alberts bryllup. Bryllupsplanlægger Iben Dwight får problemer, da jetsetparret, reality-stjernen Shawna og hendes kæreste Breet fra San Diego skal giftes på Hawaii. Iben er presset med tidsplanen, da Shawna ikke kan blive færdig til tiden og gommen venter nervøst på sin brud. Christel Winther er taget til Mallorca, for at undersøge om hun i fremtiden skal tilbyde øen til sine bryllupskunder. Men der bliver også tid til kærlighed med kæresten Morten.

Episode 5
5

Episode 5

Mangemillionæren Michael og hans kommende kone Christina har nøje udvalgt den danske bryllupsplanlægger Frank Damgaard i Monaco, men parret ændrer konstant i planerne, og det giver Frank problemer. Da gommen skal ankomme med båd til bryllupsceremonien, mister Frank forbindelsen til bådens kaptajn, og det rykker tidsplanen så meget, at den verdensberømte sanger David Gray, som parret har betalt store penge for, ender med at måtte synge under middagen. I Danmark bliver den førende bryllupsplanlægger Christel Winther akut tilkaldt som assistance til Henrik og Majas bryllup på Skrøbelev gods på Langeland.

Episode 6
6

Episode 6

I bryllupper for millioner er Christel Winther fløjet til Frankrig for at arrangere et stort slotsbryllup for et norsk brudepar. Og det giver den danske bryllupsplanlægger problemer - ikke bare med sproget, men også med den franske præst, der ikke dukker op i slotskirken. Når hun at finde ham eller må en anden præst komme til undsætning? I Monaco skal Frank Damgaard afholde et kæmpebryllup med 350 gæster på et prominent syvstjernet hotel. Men gode råd er dyre, da Frank får problemer med den leverandør, der skal ankomme med den 70 tons tunge scene til ceremonien. Og samtidig er politiet ikke tilfreds med den danske bryllupsplanlæggers arrangement.

Episode 7
7

Episode 7

Frank Damgaard er yderst presset, da han har sagt ja til at arrangere to bryllupper på samme tid. Og de prominente brudepar må under ingen omstændigheder opdage, at han skal være to steder på én gang! Det meget velhavende iranske par Aisha og Francois kræver fuld opmærksomhed, da de har betalt 1 million kroner for et iransk bryllup helt udover det sædvanlige med antikviteter, iranske traditioner og 300 gæster, men kan Frank klare presset? Samtidig får han problemer med det andet brudepar, hvor bruden Micha vil drille sin gom ved at lade som om, at hun ikke møder op til ceremonien. Og det stiller store krav til Franks planlægning.