Genre: | livsstil |
---|---|
Tilføjet: | 23/8 2020 |
Alex Porsing er Danmarks bedste freestyle-motocrosskører. I denne serie følger vi ham og hans vanvittige familie, de halsbrækkende stunts, den sportslige fight, risikoen for at dø og al den ballade, de kan skabe. I første program er det nytårsaften og Alex’ fantastiske sportsår skal fejres. Det bliver helt ud over det sædvanlige med krudt, fyrværkeri og afbrænding af en bil på gårdspladsen. Crazy? Helt sikkert.
Freestyle motocrosskøreren Alex Porsing skal deltage i et kæmpe show i Tyskland, hvor han skal vise sine vildeste tricks. Hjemme i Jylland sidder hans mor og er ængstelig for, om han kommer til skade. Alex overvejer, om han for at vinde skal lave et spring, hvor han har bind for øjnene - men han har lovet sin mor aldrig at gøre det mere. Hvad gør Alex? Uanset hvad bliver det vanvittigt.
Danmarks vildeste freestyle motocrosskører er taget til Spanien for at træne. Alex Porsings sport er vildt farlig. På træningsbanen får han besøg af sin kæreste, Stine, og hun har, om nogen, oplevet når det er gået helt galt for Alex. Især en episode, hvor han fik åbent lårbensbrud, er skrækindjagende og sidder stadig i Stine. Men Alex Porsing er ikke til at slå ud, og på træningsbanen sætter han en imponerende danmarksrekord.
Alex Porsing er Danmarks mest frygtløse freestyle motocrosskører. Han er taget til Hamborg for at deltage i et internationalt show med tusindvis af publikummer. Hvad han ikke ved er, at familien hjemme fra Jylland overrasker ham med deres besøg. Det får en stor betydning for, hvordan Alex performer i showet – til stor glæde for nogen, og ærgrelse for andre.
Alex Porsing er mere end Danmarks vildeste freestyle motocrosskører. Han ejer også et freestyle-team og en tattoo-shop. Denne gang er vi med Alex i Spanien, hvor han skal lære fra sig til et nyt talent på teamet. I Herning gør kæresten Stine og manageren Morgen klar det store motocross-show, hvor både Alex og talentet skal lave vilde tricks. Men ingenting går som planlagt, og spørgsmålet er, om alle når at blive klar til showet.
Alex skal køre årets første show på hjemmebanen i Jylland. Han er Danmarks vildeste freestyle motocrosskører, og efter han vandt tv-programmet ’Danmark har talent’, flokkes både fans og medier om ham. Samtidig med at publikum forventer at se hjemmebanehelten lave crazy tricks på sin motorcykel, skal han stille op til det ene interview efter det andet, og han skal også være der for fansene. Alex mærker presset og det gør rigtig ondt, da han finder ud af, at to fans er gået forgæves for at møde ham.
Alex’ bedste ven, Christian Morgen, er samtidig hans manager. De står sammen, når Alex skal udføre de vildeste tricks på sin motorcykel rundt om i verden, og de er sammen, når de skal være drengerøve. De elsker at pranke hinanden og nægter at sige nej, når de får en udfordring. Det bliver hot, når Morgen vil bevise, at han kan spise den thai-mad, Alex har lavet. Værre bliver det, når Alex får lov at vælge, hvilken ny tatovering Morgen skal have på benet, og så bliver der slået hårdt til thaiboksning. Det er hylesjovt, når drengerøvene slår sig løs!
Alex Porsing skal lave et show i en indkøbsarkade ved København. Teamet kører fra Jylland om morgenen, men allerede inden afgang er der ballade i luften. Alex og hans bedste ven – manageren Morgen – skændes fra start til slut, og det kulminerer midt under klargøringen, da Alex skrider. Kan drengerøvene klinke skårene og får de overhovedet afviklet showet? Det er højdramatisk!
Alex er en af verdens bedste freestyle motocross-kørere. I dag skal han vise sine vanvittige tricks til et show i København, men vejret er imod ham og hans team, og det er for farligt at køre motorcykler over ramper. Men Alex er en showmand, der vil gå langt for at vise sine skills – nogle gange for langt! Alex skal tage en afgørende beslutning, om han vil gennemføre showet med risiko for, at han og teamet kommer alvorligt til skade.
I dag går der 100 % drengerøv i den, når Danmarks bedste freestyle motocross-kører, Alex Porsing, tager på firmatur. Med sig har han to håndfulde af Jyllands største drengerøve, som er klar på at fyre den max af med party-bus, gokart og paintball. Som altid er det manageren Morgen, der står for skud. Firmaturen går allermest ud på, at han skal 'nakkes' – og det bliver vildt!
Alex Porsing er blevet hyret af cirkus til at optræde med sine halsbrækkende freestyle motocross-tricks under sommerturnéen. Han er godt presset, da det er helt nyt for ham at skulle bo i en campingvogn, når han kommer rundt i landet. Så han beslutter sig for at brænde sine ting og flytte resten hjem til forældrenes gård. Dét skal fejres med en afskedsmiddag for familien. Men hvordan gå det lige, når Alex skifter gashåndtaget ud med indkøbskurv og stegepande?
Alex Porsings liv tager en uventet og dramatisk drejning. Han skulle have turneret rundt med cirkus og vist sine halsbrækkende freestyle-tricks, men turnéen udskydes, og Alex tager sammen med sin manager Morgen den vanvittige beslutning, at flyve til Thailand for at bygge en motocross-bane. Men virkeligheden indhenter dem, og pludselig står de i Asien uden penge, uden at kunne lave forretning og uden at kunne komme hjem i tryghed på familiens gård i Jylland. Alt ser sort ud for de to drengerøve, der plejer at slippe afsted med selv de værste idéer.