Genre: | livsstil |
---|---|
Tilføjet: | 16/8 2020 |
I ’Fra fame til familie’ følger vi Caroline og Mathias og deres nye liv efter 'Ex on the Beach'. Her er stranden og det azurblå hav skiftet ud med den jyske hede. Men hvad gør det når to er blevet til tre? Lille Oliver er nemlig kommet til verden og lykken er total. Men med en baby i huset er der også nye rutiner. I første afsnit er Black Friday oprundet, og selvom det er en af årets vigtigste dage for Caroline, må hun sende Mathias afsted efter de babyting, parret ikke nåede at købe før fødslen. Udstyret med en udførlig liste bevæger Mathias sig ind på fremmed grund. Men hvad nytter en liste, når man ikke kender farven beige og synes babybøgerne er for tynde til prisen?
Caroline elsker at få taget billeder og derfor skal lille Oliver naturligvis til babyfotograf, hvor hele familien skal foreviges. Den ide er Mathias ikke helt vild med. Slet ikke fordi fotoshootet er planlagt til kl 9.00 om morgenen. Og helt skidt bliver det da Oliver tisser ud over Mathias midt i fotograferingen. Heldigvis sker der også gode ting som prøvesmagning af kage til barnedåben.
Julen står for døren og billederne af lille Oliver er den perfekte – og nemme julegave til familiemedlemmerne. Det tror Mathias i hvert fald, men det var før han fandt ud af, at han selv skulle pakke dem ind. Og ondt bliver værre da Caroline hiver Mathias med ud for at kigge på den helt rigtige kirke til Olivers dåb. For kirken skal kunne leve op til Carolines mange instagram-krav.
Den længe ventede barnedåb står for døren. Alt er planlagt ned til mindste detalje. Men så rammer coronavirussen Danmark og Caroline og Mathias må udskyde Olivers dåb. Tre måneder senere er alt forvandlet. Også Caroline og Mathias’ forhold. For kærligheden har trange kår i den nye hverdag. Og selv i en vaskeægte reality lovestory må der træffes hårde valg.