Serie fra 2021
Genre: | series-tv-coreana |
---|---|
Tilføjet: | 1/1 2020 |
Shin Sol-i indrømmer gerne, at hun er forelsket i sin nabo Cha Heon, som ikke gengælder følelserne. En dag får hun den idé at skrive det perfekte kærlighedsbrev til ham.
Inden en konkurrence pjækker Woo Dae-sung fra svømmetræning og bruger i stedet sin aften på at more sig med karaoke. Da Heon er nede, vil Sol-i være ved hans side.
Sol-i erklærer, at hun er stillet op som klasserepræsentant, hvilket overrasker hendes venner. Dae-sung støtter hende støtte, men Heon skuffer hende.
Sol-i er desperat efter præmiepenge, så hun kan købe Heon en fødselsdagsgave, og derfor lægger hun al sin energi i at vinde skolens sportskonkurrence.
Klassen forbereder sig på optagelsesprøven til skoleforestillingen. Sol-i vil opføre en romantisk scene med Heon, men han er ikke så nem at overbevise.
Efter episoden under forestillingen begynder Sol-i at undgå Heon og overvejer en stor beslutning. For at opmuntre hende arrangerer Dae-sung en særlig overraskelse.
Jeong Jin-hwan glæder sig til sin audition for en tv-sangkonkurrence og beder vennerne om komme med og støtte ham. Sol-i bliver bekymret, da hendes forældre skændes.
Heon går med til at tilbringe en lørdag sammen med Sol-i, der vil tage ham med til en fodboldkamp med hans yndlingshold. Men han kommer hurtigt i dårligt humør.
Da en sandhed og konsekvens-seddel får Sol-i til at optræde akavet over for Dae-sung, forsikrer han hende om, at det var en joke. Jin-hwan får hjælp mod sine plageånder.
Der er influenza i omløb, og Sol-i er bange, da hun begynder at hoste og bliver sendt ned til sundhedsplejersken. Heon passer på hende på sin egen måde.
Julen står for døren. Mens Sol-i bryder sit hoved med, hvad hun skal give Heon, funderer hendes forældre over, om deres datter mon er blevet lun på en eller anden.
Da klassen skal på udflugt, planlægger Sol-i en overraskelse til Heon. Jin-hwan ødelægger Kang Ha-youngs biografaften.
Heon er klar over, at han har såret Sol-is følelser og forsøger at undskylde. Oh Hui-jis opførsel er præget af, at hun tydeligvis har problemer.
Hui-ji stjæler fra sundhedsplejerskens kontor. Jin-hwan holder op med at tage i skole, da han finder ud af, at Ha-young er varm på en anden.
Sol-i finder ud af, at Heon ønsker at komme ind på et fint universitet. Dae-sungs skade i armen bliver værre og værre og truer hans svømmekarriere.
Heons planer for sin fremtid er ikke samstemmende med hans mors ønsker. Da Dae-sungs bedstemor forsvinder, hjælper Heon og Sol-i med at lede efter hende.
Sol-i bliver ramt på selvtilliden, da alle hendes venner bliver optaget på universitet. Heon opfordrer hende til at blive ved med at prøve og lover at hjælpe hende.
Sol-i er i den syvende himmel, da Heon offentliggør deres forhold. Jin-hwan vil ikke gøre Ha-young bekymret og skjuler derfor en hemmelighed for hende.
I kampen for at holde trit med Heons krævende arbejdsliv og for selv at finde et job koger det over for Sol-i, da hun finder ud af, at Heon måske vil tage til USA.
Da hendes far indlægges, skynder Sol-i sig til hospitalet – og støder ind i Heon, der er tilbage i Korea. Alle vennerne mødes til drinks.
Sol-i ringer til Heon angående hans handlinger aftenen før. Ha-young og Jin-hwans bryllup bringer alle sammen.
Til en sammenkomst dukker Heon op iført sin gamle skoleuniform og bekender sine følelser. Dae-sung beslutter, at det er tid til at lette sit hjerte overfor Sol-i.
Der venter en glædelig overraskelse for Sol-i udenfor Heons hospital. Næste dag kommer Sol-is forældre på uventet besøg.