Serie fra 2011
Genre: | familieserier |
---|---|
Tilføjet: | 30/1 2022 |
Thomas Castberg, Jesper Koch og Jakob Mielcke står klar med skinnende bestik og knivskarpe smagsløg til en intens audition, hvor 30 MasterChef-aspiranter skal lægge deres liv og sjæl på en tallerken.
De tre dommere har indtil videre fået serveret adskillige lækre retter, men de er ikke mætte endnu.
Turbinehallen i Århus danner en imponerende ramme for tredjedagen i audition-ugen i MasterChef, efter dommerne startede i København og blev blæst bagover af nogle fantastiske retter.
De tre dommere står igen og igen overfor svære valg, når drømme enten skal gå i opfyldelse eller slås i stykker, men i sidste ende afhænger alt af den ret, som amatørkokkene får på tallerkenen.
Dagens tema er fjerkræ, og i de hemmelige bokse ligger friske, hele fasaner, som bare venter på at blive tryllet om til fantastiske retter.
Hvordan hakker man et løg - fint? Det tror de fleste MasterChef-deltagere nok, at de har fint styr på, men når det skal leve op til dommer Jakob Mielckes tårnhøje standard, er det en anden sag.
De 6 tilbageværende Masterchef-aspiranter er sat stævne foran Meny på Vermlandsgade. Her får de lov til at købe ind til en fri servering, men indkøb og madlavning skal foregå i hold, og indkøbet er et kapløb!
Dommer Jakob Mielcke kalder dagens gæst for Danmarks dygtigste kvindelige kok, en kok der både har forsvaret og bevaret sin Michelin-stjerne på restaurant Kiin-Kiin.
8 af de 40 talentfulde amatørkokke, som blev udvalgt til auditions, ankommer til Masterchef-køkken. Der er ild i køkkenet, for de 8 aspiranter skal arbejde med chili - og de rigtig stærke af slagsen!
De 7 tilbageværende Masterchef-aspiranter får brug for alle deres tekniske evner, når dommerne stiller dem en opgave, der stiller store krav til håndværk og præcision.
De seks tilbageværende håbefulde deltagere i denne uges MasterChef kommer ud af de vante rammer, når dommerne i dagens afsnit tager dem med på landet.
De 5 tilbageværende Masterchef-aspiranter står overfor deres hidtil største udfordring, for dommerne har inviteret stjernekok Kenneth Hansen fra Svinkløv badehotel i køkkenet.
I dagens første udfordring skal aspiranterne arbejde i hold af to, og kreere en fantastisk ret med muslinger til dommerne.
De syv tilbageværende madtalenter får brug for højt tempo og teknisk snilde, for i dagens første udfordring bliver de kastet ud i et hæsblæsende kapløb.
De 6 tilbageværende amatørkokke mødes af vintønder, flasker og druer, og den danske, prisbelønnede vinproducent Torben Andreasen.
Det er sidste dag i den indledende runde for de fem tilbageværende MasterChef-aspiranter og derfor vil dommerne presse deltagerne til det yderste, før de finder ud af, hvilke fire, der skal indløse billet til kvartfinalen.
Det er første dag i Masterchef-køkkenet, for 8 nye talentfulde amatørkokke, som fik det hvide forklæde til auditions.
De 7 tilbageværende madtalenter får brug for alle deres håndværksmæssige evner, når de skal filetere en stor, smuk, hel torsk efter alle kokkekunstens regler.
Designmuseum Danmark danner rammerne om dagens MasterChef-udfordringer for de seks tilbageværende deltagere i denne uges indledende runde.
Det er sidste chance for at nå videre til kvartfinalerne, og de fem deltagere ved, at for en af dem bliver det sidste dag i Masterchef-køkkenet.
De indledende runders sidste hold Masterchef-aspiranter står klar i køkkenet. De otte deltagere får lov at arbejde med en prisvinder; en dansk honning, kåret som verdens bedste!
Andendagen i sidste indledende runde byder på test i basale kokkeevner kombineret med en af verdens lækreste kyllinger.
I dag er de 6 deltageres skæbne lagt i hænderne på Livgarden! På kasernen i Høvelte venter 15 gardere på deres frokost, som skal leveres af Masterchef-aspiranterne.
De 5 tilbageværende Masterchef-aspiranter står over for deres hidtil mest krævende udfordring, for dommerne har inviteret den unge stjernekok Rasmus Munk i køkkenet.
10 håbefulde masterchef-aspiranter møder til deres første dag i kvartfinalerne. Dagen er delt op i 3 konkurrencer, hvor deltagerne allerede fra start kan sikre sig en plads videre alene på paratviden.
Det er duellernes dag i dag i MasterChef-køkkenet, når kvartfinalisterne skal teste deres evner mod en direkte modstander for at vinde billetten videre til i morgen.
I dag er der noget helt særligt på spil i Masterchef. Den af de 7 deltagere der klarer dagens to konkurrencer bedst, kommer i overhalingsbanen og direkte videre til semifinalerne.
Nogle råvarer passer perfekt sammen, nogle passer slet ikke sammen - og nogle passer bedre end man umiddelbart tror.
Det er første dag i kvartfinale-ugen i MasterChef og dommerne vil starte med at skille fårene fra bukkene blandt de tilbageværende deltagere.
Dommerne vil teste aspiranternes samarbejdsevner og kreativitet. I hold af to skal de tilberede en fantastisk ret med vagtel, men udfordringen er en duel, så holdene dyster direkte mod hinanden to og to.
De 7 tilbageværende kvartfinalister får sig en positiv overraskelse, da de ankommer i køkkenet - vinderen af dagens udfordringer får nemlig en billet direkte ind i semifinalerne!
På tærsklen til semifinalerne skal de seks deltagere arbejde i hold, i en konkurrence der handler om at sætte umage råvarer sammen.
MasterChef er nået til semifinalerne og denne uge sparkes i gang med fornemt besøg i køkkenet. Dommerne har nemlig inviteret amerikanske Rosio Sanchez til at komme forbi og teste de dygtige semifinalister.
Det er dag to i den første semifinale-uge og dommerne har de fem køkkener i fuld gang, før deltagerne overhovedet er ankommet. Alle kogeplader, ovne og blendere kører på fuld tryk.
Tredjedagen i semifinalerne byder på en dag, hvor alting bliver vendt på hovedet. I dag er der nemlig ingen deltagere, som ryger hjem til gengæld får den bedste MasterChef-aspirant en billet direkte i finaleugen!
Det er sidste dag i den første semifinaleuge, og nu gælder det billetten videre til den afgørende finaleuge i Masterchef 2016.
I 2. semifinaleuges første dag, får Masterchef besøg fra den kritikerroste restaurant Taller. Køkkenchefen Karlos Ponte har taget en bid af Venezuela med til deltagerne, i form af Hallaca.
MasterChefs semifinaler er i fuld gang og det samme er køkkenerne, når deltagerne træder igennem dørene i dag.
I dagens MasterChef skal de fire deltagere kæmpe om 1 billet direkte videre til finaleugen, så der er alt at vinde, men intet at tabe, da ingen skal sendes hjem.
Taktisk snilde og is i maven kommer virkelig til sin ret i dag, når de to sidste finalister skal findes i denne uges MasterChef-semifinale.
Seks madtalenter står klar til den første dag i finaleugen. Der venter dem den største klassiker blandt Masterchefs utallige konkurrencer, den frygtede Croquembouche!
De tre dommere har indtaget Molskroen. Her har stjernekokkene Søren Gericke, Michel Michaud, Wassim Hallal og Masterchefs egen dommer Jesper Koch været med til at skabe en af de allerbedste restauranter i Jylland.