Serie fra 2005
Genre: | Underholdning |
---|---|
Tilføjet: | 21/2 2017 |
Rikke Gøransson har en overraskelse i ærmet, da hun lukker en ny flok lækre singler ind på Paradise Hotel: Superkendissen Paris Hilton står klar til at overraske gæsterne og tage del i spillet!
Til aftenens fest bliver linjerne trukket op mellem pigerne, og da der pludselig bliver kysset på tværs af parrene, er kimen lagt til drama på Paradise Hotel.
Efterveerne på gårsdagens fest har knapt lagt sig, førend den nye fyr Nicklas tjekker ind og laver rav i Paradiset. Særligt en af de nuværende gæster føler sig truet.
”Nøddepatruljen” viser den kinky trusse-uniform frem for hotellets øvrige gæster, men en af pigerne sætter ikke ligefrem pris på drengerøvshumoren og føler sig tilsidesat af sin partner.
Hotellet emmer af jalousi fra morgenstunden. Snart skal den mest upopulære af de to dog kåres, og pludselig er det de konkurrerende tøser, der har overtaget på hotellet.
Gårsdagens sex er årsag til en kæmpekrise på hotellet, hvor en pige i den grad føler sig overset og fravalgt – både af sin partner og sin gode veninde.
Den kendte bokser får mulighed for at lære en af gæsterne endnu bedre at kende, da han inviterer en pige med på date for at blive klogere på, hvem han i morgen skal kåre som sin favoritpige.
En af fyrene går i den grad bag ryggen på sin partner og planlægger at dolke hende i ryggen ved aftenens ceremoni. Den ellers normalt så mistænksomme partner virker til at hoppe i med begge ben.
Der er drengerøvsstemning i stor stil, da hotellets fyre fra morgenstunden tager på eksotisk jungletur. Her skal de kåre den største slange blandt pigerne.
En gammel fyr på hotellet kæmper desperat for at fastholde sin status blandt de andre, men da tidligere venner føler sig overset, kommer den nye fyr hurtigt ind i varmen som et friskt pust.
Den nye fyr skal invitere det mest gæstfrie par med sig på date, og de tre forlader hotellet fulde af forventning. På daten får de sig dog lidt af et chok, da Rikke pludselig dukker op.
Aftenens Parceremoni bliver en følelsesladet en af slagsen, og da Rikke kommer med et sidste twist, bliver der pludselig plads til uventede følelser og kærlighedserklæringer i det mexicanske Paradis.
Fra morgenstunden bliver årets Miss Paradise-konkurrence skudt i gang, og drenge såvel som piger glæder sig vildt til kåringen.
Miss Paradise-konkurrencen fortsætter, og pigernes intelligens bliver sat på prøve, da drengene fordeler seks samfundsrelevante emner, som pigerne skal holde tale om.
Om aftenen bliver Miss Paradise-konkurrencen endeligt afgjort med en catwalk og en vindertale, og særligt en af pigerne har en temmelig kejtet tilgang til begge udfordringer.
Knapt har efterdønningerne på Parceremonien lagt sig, førend en ny gæst tjekker ind. Shila gør sin entré på hotellet, og hun er langt fra en helt ordinær pige.
Paradise Hotels nye pige får fra morgenstunden hemmeligt brev om, at der senere tjekker en gæst ind, som hun kender hjemmefra, men at de to skal holde relationen hemmelig for de andre gæster.
To af hotellets gæster bærer rundt på en stor hemmelighed, og de får til opgave at sende to af de andre gæster i farezonen ved at stjæle deres partnere.
De to nye par skal på dobbeltdate, men ingen af dem sætter rigtig pris på massagedaten, da de i al hemmelighed har forhold til modsatte par og dybest set hellere vil masseres af den andens partner.
Til Parceremonien får en af pigerne sig et gevaldigt chok, og tårerne flyder frit. To af gæsterne kaster sig ud i en voldsom løgn over for de andre gæster og havner selv på dybt vand.
Om aftenen er der fest med temaet ”1001 nat”, og da alkoholen går ind, skaber den nye piges ankomst masser af jalousi og tårer blandt de andre piger.
Pigerne får besked på, at de skal pege på den af fyrene, som de finder mest attraktiv, og en af fyrene er ikke ligefrem tilfreds med situationen, da han ikke får nogen af pigernes stemmer.
To gæster skal på en skæbnesvanger tur i ørkenen, hvor de finder en magisk lampe med både gode og onde ånder, der bliver omdrejningspunkt for et drama ude af proportioner.
Flere af hotellets piger vågner grædefærdige og stadig rasende efter gårsdagens drama. Nu står de foran en Parceremoni, hvor de skal prøve at få nogle håbløse brikker til at falde på plads.
Pigerne får brev om, at de skal ud af hotellet for at møde den nye fyr Nicolas, og han er ikke ligefrem overbevist om sit eget held, da samtlige piger peger ham mod den samme pige.
Den nye fyr Nicolas må invitere to gæster med på en tur ud af huset, og udflugten viser sig at give de tre gæster en van(d)vittig udfordring.
Luften emmer af fjendskab og spydigheder ved dagens Pandoras, og bedre bliver det ikke, da det viser sig, at gæsterne skal fordele nogle afgørende titler mellem sig.
En af hotellets blonde piger bliver pludselig centrum for alle taktiksnakke, og hun er som altid godt og grundigt forvirret. Men to af hotellets fyre finder på et twist til aftenens ceremoni.
Hotellets piger tager på pigetur og møder hotellets nye fyr. Efter en tur i bølgerne, tager de ham med hjem til hotellet, hvor det viser sig, at han kender en af de andre drenge i forvejen.
To af gæsterne får en svær opgave, da begge køn bliver bedt om at sætte både drenge og piger i håndjern. Det resulterer i, at to af gæsterne ender i stor fare og isoleres.
To gæster er stadigvæk isoleret, men får i dag chancen for at ændre deres skæbne. Og den chance skaber tårevædet drama med en uventet afslutning.
Allerede fra morgenstunden får alle sig en overraskelse, da en ny gæst vælger at tjekke ind på hotellet. Den nye gæst får afgørende indflydelse på de gamle gæsters skæbne.
Denne uge står i uhyggens tegn. En ny gæsts ankomst kort efter et tårevædet farvel vender op og ned på hotellet, da vedkommende har en yderst hemmelig mission.
Hotellets nye gæst sætter gang i balladen på Paradise Hotel, da vedkommendes hemmelige mission uventet bringer flere af hotellets gamle gæster i stor fare.
Efter afhøring mødes alle gæsterne på Ceremonipladsen, hvor dramaet tager en uventet drejning og sender en af gæsterne hjem fra Paradiset.
Parceremonien har et twist, som ingen havde forudset og en af de gæster, der følte sig sikrest, må forlade hotellet.
To nye fyre tjekker ind, og de har begge masser af selvtillid og et særdeles karakteristisk udseende. Men til pigernes ærgelse, får de i første omgang kun lov at møde de nye drenge bag et klæde.
To af hotellets piger bliver inviteret på en ægte blinddate, hvor de med bind for øjnene møder de stadigt hemmelige, nye fyre. Efter daten får de to drengene endelig lov til at give sig til kende.
Hotellets to nye fyre skal sammen med deres partnere på en dobbeltdate uden for hotellet, men en af de inviterede piger bliver ikke ligefrem henrykt, da hun opdager, at daten involverer heste.
Der er lagt op til et tårevædet drama ved aftenens Parceremoni, hvor en pige bogstavelig talt skal vælge mellem spillet og følelserne.
Mr. Paradise-konkurrencen er skudt i gang, og både drenge og piger er ellevilde. Blandt fyrene bliver konkurrencen dog ekstra skærpet, da en særdeles markant, tidligere gæst melder sin ankomst.
Mens drengene er ude af hotellet og på et sexet photoshoot, lærer pigerne den nye, kendte gæstedommer bedre at kende. Sidst på aftenen er der lir i luften mellem to af hotellets blonde piger.
Mr. Paradise skal kåres, men inden da skal drengene testes i deres evner i at forføre en pige. De sexede kostumer bliver fundet frem, og det giver mulighed for nogle særdeles kinky scorescenarier.
Mr. Paradise får en noget speciel rolle ved aftenens Parceremoni, hvilket sætter ham i et dilemma om, hvorvidt han skal tage et følsomt eller taktisk valg.
Skæbnen skal afgøres for de to piger i farezonen, og en gæst ender med det svære valg mellem hævn og tilgivelse. Så snart den udstemte pige har forladt hotellet tjekker to nye gæster ind i Paradiset.
Gæsterne får at vide, at der skal startes en Paradise-loge denne uge, og at logen løbende vil vokse. De gæster, der torsdag er medlem af logen, er sikret overlevelse, mens de tilbageværende er i fare.
Optagelsesprøverne til Paradise-logen fortsætter, og denne gang bliver en aspirant optaget alene på sit vindende væsen – og dog. Senere skal logens Stormester kåres,
Inden aftenens Logeceremoni får Stormesteren en magt. Hans valg vender op og ned på taktikken og skaber store frustrationer i Paradiset, da medsammensvorne nu bliver spillet ud mod hinanden.
En gæst er hårdt ramt efter forrige uge, men hun forsøger at slikke sine sår ved at lave nye alliancer. Om aftenen er der maskebal, og her dukker en mystisk, maskeret fyr op.
Aftenen byder på en champagnefest, hvor der bliver flirtet til den store guldmedalje. Da det bliver midnat begynder en uhyggelig klokke at slå tolv slag, og der kommer et sort brev.
Til aftenens Pandoras Æske bliver en pige hårdt angrebet for følelsesmæssigt at spille på to heste, mens et andet par offentligt erklærer deres kærlighed.
En af hotellets piger har lovet troskab til en fyr, men da en konkurrent pludselig også begynder at bejle voldsomt til selv samme pige, skaber det usikkerhed og kaos.
Drengene tager ud af hotellet og møder en ny gæst. Den nye gæst er ikke særlig populær hos de andre piger, der med det samme mener, at hun har nykker.
Gæsterne gør klar til at se, dét de tror er, en videopræsentation, men videoen viser sig i stedet at være en sand gyser, der jager en skræk i livet på hotellets beboere.
To gæster føler sig ekstremt udsatte efter gårsdagens fund af et kranie på hotellet. Til Pandoras Æske dukker Rikke pludselig op og præsenterer gæsterne for Hævneren, der har overvåget dem.
En pige vågner op efter et skænderi og opdager pludselig, at hun er kommet i dårligt lys hos sine nærmeste. De mener nemlig, at hun har hemmelige planer med en af hotellets andre fyre.
En ny bramfri pige tjekker ind i Paradiset og speeddater fyrene. Hun skal nemlig vælge den fyr hun helst vil på date med i aften, og med sit valg starter hun en hel kæde af date-invitationer.
Til aftenens fest kommer to fyre op at diskutere, og diskussionen når børnehavestadie, da fyrene forsøger at få slået fast, hvem af dem, der er Paradisets sejeste gut.
Gæsterne med de røde hjerter skal på tur ud af huset, og det bliver en adrenalinpumpende oplevelse, hvor især to af pigerne smider alle hæmninger.
Aftenens Parceremoni er erstattet af en Hjerteceremoni, hvor det for alvor er vigtigt, om gæsterne er indehavere af et farligt, sort- eller godt, rødt hjerte.
Den nye pige Kathrine ankommer til Paradiset og får i al hemmelighed til opgave at vurdere hotellets piger på førstehåndsindtrykket, så hun senere på dagen kan fordele dem i to kliker.
Pigerne i den lyserøde klike får brev om, at de skal på tur ud af huset og ”fyre den af”. Og pigerne kommer bogstavelig talt til at ”fyre den af”, da de ska på en skyde-date i vildmarken.
Det er blevet tid til at klikerne skal revurderes af den nye pige Kathrine, der nu skal beslutte sig for, hvem af de lyserøde piger, der ikke længere fortjener at blive i den populære klike.
Pigerne er i overtal, og der kommer brev om, at ”hotellets største bitch” senere får en magt, men ingen ved, hvad magten består i.
”Årets Par” skal kåres, og den udkårne dreng og pige vil være sikret en plads direkte videre til finaleugen. Senere er der Hollywood-fest med kendisudklædninger.
De to tilbagevendte gæsters skæbne skal i dag afgøres ved et omvendt parsplit, hvor gæsterne får mulighed for at skifte deres nuværende partner ud med en af de returnerede.
Formiddagen byder på Pandoras Æske, men æsken viser sig at indeholde et overraskende twist, der sender mange af gæsterne grueligt i fedtefadet.
En af hotellets piger ser pludselig en mulighed for at skabe sig sikkerhed ved Parceremonien ved at trække venindekortet, men modtageren bliver ikke ligefrem glad for forslaget.
Det er første dag i en intens finaleuge, og de tilbageværende gæster finder en gonggong i Loungen, der for alvor starter udskilningsløbet. Hurtigt har den første bitre gæst forladt Paradiset.
Til morgenmaden kommer der brev om, at der er Partnerdyst i Paradiset, og tre glaskugler giver gæsterne mulighed for at vende op og ned på magtbalancen.
Det er sidste dag inden den store finale, og gæsterne bliver overraskede over at finde selveste Rikke siddende ved morgenbordet. Hendes budskab gør de tilbageværende gæster utrygge.