Stream nu på

Beverly Hills 90210

Serie fra 1990

Genre: Drama
Tilføjet: 30/7 2025
Nu er chancen der for at se eller gense USAs hotteste serie om unge og deres familier i verdens rigeste kvarter, hvor succes er en livsstil, penge er en selvfølge og ægte kærlighed er en sjældenhed.
Episode 1
1

Episode 1

Sommeren er kommet, ferietiden står for døren, og alle glæder sig til sol, frihed og fornøjelser. Kun Brenda føler sig nedtrykt og udenfor. Alt har tegnet fint efter hendes varme affære med Dylan, men nu er hun nervøs for, at hun er blevet gravid. Hendes krise kommer til at sætte sig dybe spor.

Episode 2
2

Episode 2

Brandons job som tjener på stranden i den supereksklusive Beverly Hills-klub udelukker naturligvis ikke, at han ramler ind i en ægte sommerromance. Men den pige, han bliver varm på, er ikke et ukompliceret bekendtskab. Dylan advarer ham, men alligevel er Brandon ved at komme ud, hvor han ikke kan bunde. Imens går Brenda op i dramaundervisningen - og finder ud af, at man ikke skal være bange for sine egne følelser.

Episode 3
3

Episode 3

Familien Walsh er for en gangs skyld samlet foran fjernsynet, da de i nyhederne ser, at Dylans far er blevet arresteret. Selv om Brenda og Dylan stadig holder sig på afstand af hinanden, kan hun ikke lade være med at ringe til ham. Men han tager ikke telefonen. Næste dag tager han ud at surfe, selv om vejret er hårdt. Han forulykker, og Brenda og hendes mor bliver ringet op fra hospitalet.

Episode 4
4

Episode 4

Mr. Walsh har en alvorlig samtale med Dylan, hvis situation bliver mere og mere desperat, nu da hans far er i fængsel, og han må forsørge sig selv. Selv om Dylan bor hos Walsh-familien, har han svært ved at klare sig økonomisk. Så da vennerne holder en illegal pokeraften, går Dylan med til at spille højt spil.

Episode 5
5

Episode 5

Kelly får problemer. Hendes mor begynder at gå ud med en charmerende mand - hendes irriterende skolekammerat David Silvers far. For forkælede Kelly er det et mareridt - hvordan kan hun forhindre det? Andrea overtaler Brandon til at være "storebror" for 10-årige Felix, men det kræver mere, end han tror. Først synes han, Felix er en irriterende møgunge, men så opdager han, hvad drengen skjuler. Og Brenda begynder at se syner: Dylan!

Episode 6
6

Episode 6

Sommeren går på hæld. Brandons drøm om at blive bilejer er nu inden for rækkevidde.

Episode 7
7

Episode 7

Der er kun en uge tilbage af sommerferien, og den hårde kerne vil ud og dyrke, at de er unge, frie og i form: Vennerne tager på lejrtur. Selv Dylan får de overtalt til at tage med. Alt er timet og tilrettelagt, checket og dobbeltchecket - med undtagelse af én lille detalje: Vejrudsigten...

Episode 8
8

Episode 8

Sommeren er slut, og første skoledag truer. Bag den cool facade er alle lidt nervøse, men interessen samler sig hurtigt om en ny pige.

Episode 9
9

Episode 9

Familiens Walsh's kvarter i Beverly Hills har hidtil været et pænt og rent nabolag, men det bliver efter nogle beboeres mening noget sværtet, den dag nogle nye flytter ind. De er nemlig farvede. Brandon bliver hurtigt venner med husets søn - og uvenner med den smukke datter. Hjemme hos Walsh-familien har Cindy fået installeret en tyverialarm, som er tilsluttet kvarterets private vagtværn. Den viser sig at være til større skade end gavn.

Episode 10
10

Episode 10

Dylan er på vej til at flippe helt ud, og forholdet til moderen driver ham til vanvid. Hverken Brenda eller Brandon kan længere trænge ind til ham, og han er igen blevet den indesluttede enspænder. Hans mor bliver ellers venner med Cindy og gør sit bedste for at være mor for ham, men det gør bare ondt værre. Han begynder at pjække fra skolen for at spille pool - og drikke sig sanseløs. Han er som en tidsindstillet bombe.

Episode 11
11

Episode 11

Brenda skal til køreprøve - for tredie gang. Det går fint nok med at køre bilen og kende færdselsreglerne, men hun kan ikke parkere. Vennerne prøver at give hende selvtillid, men der skal ganske andre kræfter til. Imens får familien Walsh besøg af fætter Bobby, tvillingernes bedste barndomsven. Han kan det hele. Han laver morgenmad, tager kliken ud at ride og gør Kelly meget interesseret, men han har ét afgørende problem.

Episode 12
12

Episode 12

I bedste mening sender Brandon en af Andreas artikler ind til en konkurrence. Men da hun vinder, afstedkommer det en lavine i Andreas liv. Imens bliver Steve for alvor forelsket i en pige, der øjner mulighed for et blive en ny "Pretty Woman" for den ekstravagante Steve. Kelly og Brenda forsøger at advare ham, men gode venners råd er ikke velkomne, når sagen drejer sig om kærlighed.

Episode 15
15

Episode 15

En hemmelig undergrundsnatklub, som skifter tilholdssted hver uge. Ingen ved, hvor det er. For at få det at vide skal man hen i en bestemt forretning og "bytte et æg". Emily foreslår, at de skal prøve det fredag aften. De andre går med på ideen, mere eller mindre villigt. Brenda er bekymret men lader sig overtale af de andre. Stedet gynger af fed musik og dans, der er fri adgang til alt, uanset alder og køn. Kan vennerne undgå, at det bliver andet end en almindelig sjov aften i byen?

Episode 16
16

Episode 16

Brandon har det dårligt efter sin vilde nat med Emily. Han prøver at undgå hende, men hun opsøger ham og vil gerne gøre det godt igen. En aften punkterer hendes motorcykel, og hun bliver bange for at tage hjem. Brandon giver hende lov til at overnatte hos dem. Vennerne gør store øjne, da de kommer næste morgen, og Brandon begynder at blive desperat.

Episode 17
17

Episode 17

Steve er i fin form, ja faktisk har han tænkt sig at invitere Kelly til weekendens fest. Men Kelly lader en bombe springe: Hun skal ud med Steves barndoms plageånd, Chuck Wilson. Chuck har altid forpestet Steves liv, og nu udvikler deres møde sig til en alvorlig krise. Den ellers så venskabelige Steve får problemer alle vegne; med Kelly, med skolen og med sin mor. Hvordan skal han blive ved med at konkurrere med en berømt barnestjerne, der kan charmere alt og alle?

Episode 19
19

Episode 19

Drengene er på ishockeybanen, hvor Brandon færdes hjemmevant, Dylan hurtigt lærer det, mens Steve falder lige så meget, som han står. Men snart kommer kunstløberne ind, og Brandon får andet at tænke på. For det unge talent Trisha er ikke alene imponerende dygtig, hun er også sød. Hun og Brandon kommer snart på fortrolig fod, men dét bryder Trishas træner sig ikke om. Imens er Brenda ved at blive oplært som sælger i en eksklusiv modebutik.

Episode 21
21

Episode 21

Følelserne kommer i kog i Beverly Hills, og årsagen er sex. Hele skolen og forældrekredsen er i oprør. Skal de unge oplyses om sikker sex? I disse AIDS-tider - er det så ikke bydende nødvendigt? Men skal de unge overhovedet have lov til at dyrke sex? Brandon og Andrea går aktivt ind i diskussionerne med særudgave af avisen og forslag om afstemning. Donna er nervøs for, hvad hendes mor kan finde på at sige, Dylan tager det hele afslappet - indtil Brenda vil skrive sin historie til avisen - og David Silver kun har én ting i hovedet.

Episode 22
22

Episode 22

Kellys mor er gravid, men det har hun ikke fortalt den vordende far, Mel, fordi hun regner med, at han ikke vil have flere børn. Kelly fortæller sin veninde Donna nyheden, og Donna fortæller det til David - de er jo kærester. Brenda antyder det hjemme ved middagsbordet - det er umuligt at holde noget hemmeligt i Beverly Hills. Men hvem skal fortælle Mel det?

Episode 23
23

Episode 23

Brenda og Dylan har en aftale. Fredag aften går han til møde i Anonyme Alkoholikere, og hun går til aerobic sammen med Kelly. Hver for sig møder de nye udfordringer - og nye mennesker. Dylan møder en pige, som er ny i Anonyme Alkoholikere, og hun har brug for al den støtte, hun kan få. Brenda bliver på sin side offer for en stormkur fra en sød medicinstuderende - og den er meget svær at modstå. Skal Dylan og Brenda nu gå hver til sit?

Episode 24
24

Episode 24

Brandon lander i en alvorlig loyalitetskonflikt. Hans far arbejder på en stor sag, som kan betyde meget for hans karriere og anseelse. Det drejer sig om, at hans klient vil bygge et nyt hypermoderne butikscenter i Beverly Hills-kvarteret. Byggemagnatens datter viser sig at være en meget tiltrækkende college-studine, som bliver meget interesseret i Brandon - og omvendt. Så langt er alt jo i skønneste orden - lige indtil Brandon finder ud af, at opførelsen af centret betyder, at Nat's berømte Peach Pit skal rives ned.

Episode 25
25

Episode 25

Terminsprøverne står for døren, og alle terper som vanvittige. Dylan har svært ved at koncentrere sig - i hvert fald om kemiske formler. Han har mere Brenda i tankerne. Sammen tager de hen til Nats Peach Pit, hvor huskeremser og formler svirrer i luften. Da alle er gået hjem, går Dylan ud bagved for at hjælpe Brandon. Brenda er alene i lokalet. Så går døren op, og hendes livs mareridt er i gang.

Episode 28
28

Episode 28

Brenda og Dylan står til ballade hjemme hos familien Walsh, fordi de - på trods af et forbud - er taget på weekend i Mexico. Begge har løjet over for forældrene, og opgørets time er kommet. Imens skal Kellys mor og Davids far giftes, og alle er på mærkerne for at gøre dagen til en uforglemmelig fest. Men midt i forberedelserne føler nogen sig lidt overset, og de, man troede var venner, er måske alligevel ikke venner.