Stream nu på

Sæt pris på dit hjem

Tilføjet: 7/5 2025
En række opkøbere inden for genbrug og design byder på ejendele. Når opkøberne har budt på tingene, bestemmer ejerne selv, om de har lyst til at acceptere deres bud, presse prisen op eller afvise.
Episode 1
1

Episode 1

I Lemvig ligger en gammel lægebolig, som har dannet ramme for Joan og Hans og deres fire børn. Nu er alle børnene fløjet fra reden, og de vil gerne flytte til noget mindre. Derfor har de givet sønnen Kåre til opgave at sælge ud af indboet. Thomas og Rasmus går meget efter de samme ting, mens Kim finder finurlige lægefund mellem klassikerne. De byder alle tre på et noget anderledes bakkebord, og i budrunden viser Kåre sig som en hård forhandler, der ikke vil skille sig af med barndommens minder for enhver pris.

Episode 2
2

Episode 2

Holdet er taget til Sverige, og til opkøbernes store overraskelse skal de på jagt i et noget atypisk sommerhus. Huset er fyldt med alverdens ting. Møbler, kunst og nips fylder godt op i alle rum, og både Lars og Kim bliver hårdt ramt af lampefeber. Anne-Tines bud vil ingen ende tage, og i budrunden er der lagt op til kamp, da opkøberne er villige til at gå meget langt for at få de helt rigtige ting med hjem.

Episode 3
3

Episode 3

I Sulsted tæt på Aalborg skal Mads, Thomas og Rasmus på jagt i både hus og lade. De bliver alle begejstrede, da hjemmet viser sig at være fyldt til randen med danske klassikere, og alle rum byder på glædelige overraskelser. På førstesalen forelsker de sig alle tre i en smuk svane, og i laden opdager Rasmus en farverig Ikea-stol af en meget kendt designer.

Episode 4
4

Episode 4

De tre opkøbere får meget at sætte pris på, når de skal til Solrød og på jagt i et 300 kvm stort hus. Her har Tove boet i mere end 40 år, og huset rummer mange ting og ikke mindst mange minder. Anne-Tine og især Kim bliver begejstrede, da de spotter en sjælden lampe i loftet, mens Rikke er gået på skattejagt i kælderen. I budrunden går det stærkt, og budene ryger hurtigt i vejret. Både Rikke og Kim lader sig rive med og får købt nogle ting lidt dyrere end først beregnet.

Episode 5
5

Episode 5

Rasmus er kommet i godt kvindeligt selskab, da han sammen med Mune og Rikke skal til Amager og finde gode fund. Dagens hjem bærer tydeligt præg af design og flotte detaljer, og der bliver hurtigt kamp om de samme ting. Mune viser sig som en ægte møbelkvinde, og Rasmus finder en kasse med ting, som vækker hans indre legebarn. Rikke forelsker sig i et arvestykke på loftet, men hvor høj en pris skal man sætte på affektionsværdi?

Episode 6
6

Episode 6

De tre opkøbere Mune, Mads og Thomas skal på jagt blandt nye moderne møbler og gamle danske klassikere i en villa på Frederiksberg. Det er ægteparret Nicolai og Ronnie, som skal sælge ud af deres ting, da de sammen vil finde en ny fælles stil. Thomas får hurtigt øje på en stor klassiker og lægger det første bud. Mune føler sig lidt på udebane blandt de dyre møbler men finder alligevel et bord, hun gerne vil have med sig hjem. Og så bliver Mads, som ellers plejer at gå efter det antikke, fristet af en stor moderne bestseller.

Episode 7
7

Episode 7

Der er dømt mandetur, når de tre opkøbere Kim, Lars og Mads skal til Bornholm og på jagt i et gammelt nedlagt bageri. Huset er stort og proppet med antikviteter fra hele verden. I hjemmet finder de spændende loppefund, et hav af modelskibe og masser af udstoppede dyr. Kim støder blandt andet på et udstoppet vildsvin, og Mads ser sig lun på en hammerhaj. Lars falder for en fransk fristelse, og i budrunden får de alle deres sag for, når de skal forhandle med sælgeren Conni, der godt ved hvad hendes ting er værd.