5.8
Stream nu på

Spørg Charlie

Serie fra 2006

Genre: Talkshow
Tilføjet: 10/9 2025
Har du et problem, du ikke kan løse? Så fortvivl ej. TV 2 Charlie er klar til at løse dine problemer.
Episode 1
1

Episode 1

Episode 2
2

Episode 2

Ghita Nørby får rig mulighed for at dele ud af sin egen livserfaring, når hun i selskab med de øvrige paneldeltagere Cecilie Frøkjær, Jens Gaardbo og Lars Hjortshøj skal forsøge at løse seernes spørgsmål og dilemmaer. Hvad gør man, hvis man sammen med et ægteskabstilbud også får en rigtig kikset forlovelsesring? Hvad gør man, hvis ens partner irriteres over at arbejdstelefonen ringer i fritiden? Og findes der en kur for en mand, der både synger og taler med sig selv?

Episode 3
3

Episode 3

Denne gang består det altid veloplagte panel af Ulla Terkelsen, Britt Bendixen, Jens Gaardbo og Joachim Boldsen. En danseglad kvinde beklager, at hendes mand ingen rytmesans har - skal hun lære at styre sig, eller kan han lære at danse? En ung kvinde er blevet rigtig dårligt behandlet af sin arbejdsgiver og er nu blevet fyret. Hun har fået udbetalt en måneds løn for meget - skal hun sige det eller beholde pengene? En mand søger undskyldning for at droppe et bryllup hos en fjern bekendt til fordel for et klubmesterskab i tennisklubben. Mon panelet giver ham lov?

Episode 4
4

Episode 4

Onsdag er det Jacob Haugaard, Niels Hausgaard, Hans Pilgaard og Cecilie Frøkjær, der skal forsøge at give løsninger og svar på seernes indsendte spørgsmål og dilemmaer. I aften kommer det veloplagte panel vidt omkring: Hvad gør man, hvis ens kolleger spiser af ens personlige lager af mad og slik? Skal man sige det, hvis en god ven er begyndt at virke arrogant? Og en ung pige spørger, om hun skal blive væk fra sin fars runde fødselsdag, hvis ikke hun må være ærlig omkring sin nye pige-kæreste.

Episode 5
5

Episode 5

I denne udgave er paneldeltagerne Jens Gaardbo, Jacob Haugaard, Pernille Højmark og Cecilie Frøkjær. Er der forskel på mobning alt efter om det er mænd, der mobber kvinder eller kvinder, der mobber mænd? Hvornår er et barn for stort til at blive ammet og hvad gør man, når ens frisør er for fuld til at klippe lige?

Episode 6
6

Episode 6

Hverdagens små og store dilemmaer kommer på ny op at vende, når Jacob Haugaard, Lars Hjortshøj, Pernille Højmark og Ghita Nørby indtager deres pladsen hos Michael Meyerheim. I denne udgave diskuteres, hvordan man som ung kan blive afklaret om sit valg af uddannelse og generelt om god etikette omkring mad og drikkekultur. Og findes der en måde at undgå veninder, der bare snakker for meget?

Episode 7
7

Episode 7

Denne gang består det veloplagte panel af Pernille Højmark, Britt Bendixen, Jens Gaardbo og Joachim Boldsen, som vanen tro kommer med kontante svar og underholdende løsninger på de spørgsmål og dilemmaer, som seerne har sendt ind. Emnerne for aftenens diskussion er blandt andet: En far undrer sig over, at hans søns fodholdtræner beder forældrene om at heppe på begge hold, når der spilles kamp. En mandlig sygeplejerske har opdaget, at kvinder er mere interesseret i ham, hvis han siger, han er pilot - er det ok at lyve? Og hvad gør man, når man opdager at ens bonusdatter ryger hash?

Episode 8
8

Episode 8

Hverdagens små og store dilemmaer bliver vendt og drejet af det veloplagte panel, der skal tage stilling til seernes spørgsmål. Aftenens panel består af Pernille Højmark, Ulla Terkelsen, Jens Gaardbo og Huxi Bach. Hvad stiller man op med en mand, der simpelt hen ikke kan finde ud af at rydde op efter sig? Må man gøre forskel på sine børnebørn og sine "bonus"-børnebørn, hvis man synes et af dem bliver klemt i den nye familie? Er det egentlig rigtigt, at kvinder taler alt for meget og sjældent giver plads til mændene?

Episode 9
9

Episode 9

Søs Fenger gæster denne gang programmet og udgør sammen med Niels Hausgaard, Jacob Haugaard og Ulla Terkelsen aftenens veloplagte panel, der skal forsøge at komme med brugbare løsninger og kontante svar på hverdagens små og store dilemmaer. Når man følges ad som par til en fest, skal man så også følges ad hjem? Hvordan vænner man sin 15 år ældre kæreste af med at være bedrevidende overfor ens venner? Og hvad egentlig panelets holdning til, hvad der er god kø-kultur?

Episode 10
10

Episode 10

Jacob Haugaard, Hans Pilgaard, Ulla Terkelsen og Cecilie Frøkjær er det veloplagte og humørfyldte panel, der skal komme med kontante svar og brugbare løsninger på de spørgsmål og dilemmaer, som seerne har sendt ind. Skal man føle sig forpligtet til at deltage i samtlige firma-arrangementer - også selvom man helst er fri? Hvordan tackler man en ondskabsfuld farmor og hvad er egentlig panelets holdning: bør man som samfundsborger følge med i alt om politik og internationale forhold, eller er det i orden at koncentrere sig om det nære?

Episode 11
11

Episode 11

Niels Hausgaard, Ulla Terkelsen og Pernille Højmark får denne gang assistance fra Flemming Jensen, når de skal forsøge at løse seernes små og store dilemmaer. Skal man blande sig, når man synes, at ens voksne datter er for tyk? Skal man blive ved med at dække over en familiehemmelighed, når man faktisk ikke synes, det er hensigtsmæssigt? Og har panelet gode råd til, hvordan man tackler det, når ens barn opfører sig pinligt?

Episode 12
12

Episode 12

Skal man advare en ny kandidat til et job om, at chefen er svær at samarbejde med? Hvordan tackler man et familiemedlem, der spreder dårlig stemning? Og hvorfor sidder mænd altid og breder sig - kan de ikke samle benene, spørger en klemt kvinde. Intet er hverken for stort eller småt til at blive taget op til diskussion i Spørg Charlie. Deltagerne denne gang er Jacob Haugaard, Niels Hausgaard, Ulla Terkelsen og Cecilie Frøkjær.