Serie fra 2006
Genre: | Talkshow |
---|---|
Tilføjet: | 24/9 2025 |
Kan man anklage sin mand for utroskab, selvom man har aftalt at leve i et åbent forhold?
Hvad ville du gøre, hvis en kvinde i svømmehallens badeområde satte sig på hug og føntørrede sig godt og grundigt mellem benene?
Kan panelet hjælpe den unge brud, der føler, at hendes veninde er ved at overtage hendes bryllup?
Hvorfor skal jyder altid fremhæve, at de er jyder? Og kan Jens Gaardbo kickstarte et skrantende sexliv?
Hvis du nu ved et uheld kom til at vælte et kundetoilet, mens du brugte det, ville du så bide skammen i dig og informere personalet?
Der er som altid hjælp at hente fra Meyerheims livskloge panel, der denne gang skal forsøge at rådgive en kvinde, der bliver lidt for kærlig, når hun bliver fuld.
En ung mor er fortvivlet over, at hendes søn lærer en masse uartige ord af sin stædige morfar, der nægter at ændre adfærd.
Hvad stiller man op, hvis ens bedste ven lyver om alting? Må man spille død som en practical joke? Og hvad gør du, hvis du opdager, at din vens far drikker i smug? Dagens livskloge panel - bestående af Hans Pilgaard, Jens Gaardbo, Søs Egelind og Ulla Terkelsen - tager hånd om både skæve, sjove og alvorlige dilemmaer i 'Spørg Charlie'.
Michael Meyerheims veloplagte panel med Anette Støvelbæk, Ida Auken, Lars Hjortshøj og Huxi Bach får rigeligt at diskutere, når de blandt andet skal tage stilling til, om man må forskelsbehandle sine børn. En tidligere medarbejder er ligeledes i tvivl om, hvorvidt hun skal levere en firmagave tilbage til sit gamle arbejde, efter hun har sagt op. Og så bliver debatten politisk, da panelet drøfter, om det er okay at reklamere for spil i tv.
Er anonyme anmeldelser noget, som Fanden har skabt? Og hvad stiller man op med ondskabsfulde ægtefæller? I panelet sidder Jacob Haugaard, Cecilie Frøkjær, Cecilie Lassen og Huxi Bach klar til at give deres bedste råd til rådvilde seere. Panelet kommer også på lidt af en prøve, da de skal forsøge at hjælpe en ung mand, der overvejer at udelukke sin storebror fra deres mors begravelse - men kan han det?
Må man poste billeder af andre på de sociale medier? Skal man give sin 10-årige datter lov til at få fjernet kropsbehåring på en skønhedsklinik? Og hvad mener panelet om, at en familie skifter det velduftende juletræ i gran ud med et af plastic? Dilemmaer er der nok af, og de skal nok få sat gang i debatten hos det livskloge panel, der består af Søs Egelind, Lars Hjortshøj, Jens Gaardbo og Cecilie Frøkjær.