Serie fra 2005
Genre: | Komedie |
---|---|
Tilføjet: | 7/5 2025 |
Frank og Mia vil adoptere et barn og skal godkendes af adoptionskontoret. Frank overvejer at melde sig som børnenes julemand i fægteklubben, og Mia gør hvad hun kan for at få Frank til at fremstå tiltalende.
Casper og Frank synes, regeringen er dårlig til at hjælpe de ældre og kunstnerne. De starter en tænketank med nogle af de gamle kendinge som Leif Sylvester, Suzanne Brøgger og Ib Michael.
Mia får privatundervisning i mensendick af 60- årige Jønne, og hun lover at fodre hans fisk, mens han er ude at rejse. Casper mener, han har White House-potentiale, da 95 % af alt, hvad han siger, er rigtigt.
Casper og Frank arbejder på et manuskript, som Bille August er interesseret i. De vil til Malaga og skrive som i gamle dage. Mia er begyndt til croquis, men synes ikke Frank støtter op om hendes kreative udfoldelser, han er mere optaget af ham, der har stået model for hende.
Casper og Iben skal giftes på otte meters vanddybde i Thailand. Vennerne er i gang med at tage dykkercertifikat, og Frank er stolt af rollen som bestman. Frank hjælper Casper med at rydde op i fortidens søde liv med Signe Lindkvist. Men Lars Hjortshøjs forkølelsessår kommer på tværs, og brylluppet er i fare
Casper er kommet med i Serapiah-ordnen, og til Franks store skuffelse er der ikke plads til ham. Men da han har skrevet en Ringenes Herre-analogi over politikerne på Christiansborg, bliver han inviteret ind i en rollespilsforening.
Frank og Mia skal rejse til Kina. Frank er urolig for Muffi, fordi den skal passes sammen med Morten Olsens hund. Frank og Casper er begyndt til fægtning, og her går snakken om impotens og viagra.
Frank fylder 40 år, og det skal fejres med stil på Hotel Josty. Casper har været hans bedste ven i 11 år og skal være toastmaster. Men da han tilbyder sin sæd, så Mia og Frank kan få et barn, vender stemningen.
Frank og Mia giver hinanden kalendergaver i den søde juletid, og Frank får et par skøjter, der bliver centrale i alvorligt postyr på skøjtebanen. I Franks forsøg på at redde situationen og holde fast i sine principper bliver forviklingerne forværret. Men inden dagen er omme, viser Frank sig som den store giver, men dén, der ler sidst, ler bedst.