Serie fra 2007
Tilføjet: | 23/4 2025 |
---|
Alle, der har set Stig Tøfting i aktion på grønsværen, ved, at han er en mand med et iltert temperament, så Ole Henriksen sætter sig for at give fodboldspilleren nogle redskaber, han kan bruge til at styre temperamentet med.
Showmanden Thomas Eje tager turen fra sit nye hjem i Las Vegas til Los Angeles for at få en vaskeægte "stjerne-make-over" af Ole Henriksen.
Modsætninger mødes i ekstrem grad, når kuglestøderen Joachim B. Olsen tager turen til Los Angeles for at tilbringe en uge i selskab med Ole Henriksen og hans vidtberømte skønhedskure.
Søren Gade mener ikke, at skønhedspleje er noget for mænd af hans generation, og det er aldeles grænseoverskridende for ham at blive udsat for både manicure og pedicure!
"Det er absurd, at jeg skal besøge sådan en skønhedsekspert, eller hvad fanden han nu er," synes Peter Gantzler, som forestiller sig Hollywood som et kunstigt, klinisk og små-perfekt sted, hvor ingen går på toilettet eller har armsved.