Genre: | Krimi |
---|---|
Tilføjet: | 18/9 2024 |
Da baron de Castayracs vingård eksploderer og hans vinavler, Paco Vasquez, dør i branden, bliver Benjamin Lebel sendt afsted sammen med sin assistent Silvère.
Ved et bogarrangement, hvor Lebel skal signere bøger, tager et ægtepar kontakt til ham og beder ham vurdere 40 flasker sjælden Sauternes. Men kort tid efter bliver de fundet brutalt myrdet og de dyre dråber er forsvundet. Nu er det op til Benjamin at kortlægge forbrydelsen og finde den skyldige.
Den berømte skuespiller Léo Delhomme, som stadig er mærket af sin kones død, beder om Lebels assistance til at udvælge de rigtige vine til en velgørenhedsauktion, han vil holde på sit slot. Samtidig er en af Lebels gamle journalistvenner, Marco Ferri, i gang med at undersøge skuespillerfruens død, og snart sker endnu et mord.
Det berømte champagne-hus Vonnelle er i sorg efter to dødsfald inden for kort tid, og nu ønsker enken Alice de Vonnelle at samle en special årgang til ære for sønnen, Arthur, der er død i en rideulykke. Alice beder Benjamin Lebel om hjælp, men han må indse, at hun intet ved om vin. I modsætning til Arthurs enke, Marianne, som læner sig op af den erfarne vinavler Francois Norbert. Alice kan ikke udstå Marianne, men hun kommer ikke uden om at skulle dele arven med hende. Mens Benjamin aflægger visitter med jævne mellemrum, bliver hans assistent, Silvère, på stedet for at grave lidt i familiehemmelighederne.