Serie fra 2021
| Genre: | Action |
|---|---|
| Tilføjet: | 14/8 2024 |
Verden, som vi kender den, eksisterer ikke længere. En virus har hærget planeten og udslettet alle voksne. Børnene, der er immune frem til puberteten, lever i vilde grupper og kæmper om de få spiselige rester, de voksne efterlod dem. På Sicilien genvinder Moder Jord det, der engang var hendes, og tildækker byerne med sin grønne beplantning og kvæler gamle køretøjer med sin vedbend. Der er ingen strøm eller rindende vand. Søskendeparret Salemi lever i skjul i et hus i skoven. Anna er fjorten, Astor er otte. Deres mors skelet ligger stadig i dobbeltsengen. Hver dag går den unge pige ud på jagt efter mad og når nogle gange helt til Palermo. En dag støder hun på en gruppe børn, der er indsmurt i blå maling, i en ødelagt bygning. De er tilhængere af den onde Angelica. Ifølge legenden holder hun en voksen, hvis kys kan redde en fra virussen, til fange et eller andet sted. Anna flygter med Pietro, en dreng, hun instinktivt stoler på. Han tager hende med ud på hendes første knallerttur. Da hun kommer hjem, venter Astor på hende. Drengen er overbevist om, at der er kæmpefugle, der forgifter luften uden for skoven, og at kun hans søster ved, hvordan man kæmper imod dem. Det er, hvad Anna har fortalt ham, for at beskytte ham mod farerne derude.
Efter at have taget sig af den lille Astor drager Anna ud for at lede efter proviant, ligesom hun gør hver eneste dag. Men så beslutter hun sig for at lede efter Pietro, der lever som eneboer ved bredden af en sø, hvor han dyrker tomater. De tager en svømmetur sammen, og bagefter ligger de i sandet og mindes før-tiden, før virussen ramte. Men tiden slører deres minder. En gruppe af de blå, der er blevet tiltrukket af et bål, Astor tændte ved af huset, dukker op på gården. Drengen tror, de er spøgelser, og de tvinger ham på brutal vis til at følge med dem til Angelicas villa. Da Anna kommer hjem og ser, at hendes lillebror er væk, bliver hun dybt fortvivlet. Ved daggry, mere målbevidst end nogensinde, begiver hun sig ud for at lede efter Astor. Hun beder Pietro om hjælp, men han vil ikke have noget med de blå at gøre. Undervejs stopper Anna ved det eneste tilbageværende supermarked for at lede efter et kort over Sicilien. Der finder hun en sadistisk knægt ved navn Mario, som lokker hende i en fælde…
Astor dyppes i en brønd fuld af blå maling, hvilket gør ham til en af den onde Angelicas tilhængere. Imens har Anna siddet indespærret i kælderen under supermarkedet. Mario morer sig med at torturere hende og behandler hende som en hund. Pietro kommer og leder efter hende; hun hører hans stemme i det fjerne. Hun formår at tiltrække sig hans opmærksomhed og at slippe fri. Anna vil fortsætte sin rejse for at finde sin bror, men Pietro er uenig, og de to har endnu et skænderi. Anna når frem til porten til Angelicas villa. Det vrimler med børn omkring boligen, som har gaver med i håb om at få lov til at komme ind og blive reddet fra den røde feber. Anna formår at finde vej ind. Men hun bliver overvåget og spiller pludselig en hovedrolle i Angelicas freakshow. En skrækslagen Anna synger "Big in Japan," og Angelica er henrykt. Hun meddeler, at hun vil have Anna ved sin side i det show, hun er i gang med at iscenesætte for at løfte sløret for den Store Lille Dame for sine hulkindede undersåtter. Den sidste voksne tilbage i verden, og den eneste, der kan redde folk fra den røde feber med et kys.
Efter nattens fest vågner Anna i dronningens soveværelse. Mens alle andre sover, går hun ud for at finde sin bror. Men Astor vil blive hos de blå; nu, hvor han har fundet ud af, at der er andre børn i verden, gider han ikke længere være låst inde derhjemme. Da Angelica finder ud af, at Anna forsøger at flygte, får hun hende fanget og tvinger hende til at lege fangeleg. Men denne fangeleg er anderledes; hvis man bliver fanget, dør man. I et forsøg på at flygte, bliver Anna bidt af en hugorm og besvimer. Da hun vågner, befinder hun sig ansigt til ansigt med den Store Lille Dame. Men hvem er verdens eneste levende voksne egentlig? Hendes navn er Katia. Hun plejede at være landsbysyerske, og før den røde feber holdt hun sig meget for sig selv. I før-verdenen mødte Katia Angelicas søster Ginevra og blev smaskforelsket i hende. Anna bliver holdt fanget i en af villaens fløje af tre små pestilenser: Askepot, Rødhætte og Snehvide. I de lange dage, hvor hun kommer sig, formår hun at etablere kontakt til Katia. Men Angelica har besluttet, at hun vil giftes med Anna. Astor formår at komme i kontakt med sin søster, som sender ham til Pietro for at få hjælp.
Anna og Katia forbereder bryllupsceremonien. Da Angelica kommer ind for at sikre, at alt er klar, går hun i deres dødelige baghold. Da Katie er sluppet fri, beslutter hun sig for at blive ved villaen for at passe på de blå, mens Anna igen tager afsted alene. Da hun når frem til Pietro, får hun at vide, at Astor faktisk aldrig kom. Men værst af alt ser hun, at Pietro er dækket af pletter. Han er blevet syg. De to tager sammen afsted for at lede efter Astor og krydser marker og øde veje, men der er intet spor af ham. Anna er dybt fortvivlet, men hun beslutter sig for at følge Pietro, der gerne vil se Etna-bjerget, inden han dør. Da de når frem, må Anna og Pietro tage kampen op mod en bande af truende unge bøller, der er selverklærede ejere af vulkanen.
Astor er stadig hos Ndraveche og hans dukketeater. Han sover, og i drømmene ser han sin mor. Hun beder ham om at vende tilbage til hans søster; hun er den eneste person, der altid vil være i stand til at beskytte ham. I mellemtiden vender Anna hjem. Hun er knust, fysisk, men frem for alt psykisk, efter at have mistet Pietro. Men da hun kommer hjem, finder hun sin bror, og familien bliver atter genforenet. De to søskende beslutter sig for at sætte kurs mod Italien. Måske er det lykkedes nogen der at finde en modgift mod den røde feber. Efter en lang vandring til fods finder de to en vandcykel. De kæmper for at få den i vandet, og så stævner de ud. Overfarten er ikke nem, og strømmen driver dem ud på åbent hav, hvor de mister det sidste minde om deres mor, Bogen om Vigtige Ting. Men de har lært at klare sig selv; de kan altid skrive en ny. Hvis altså det lykkes dem at nå i land.
