Genre: | livsstil |
---|---|
Tilføjet: | 20/5 2022 |
Ibiza er Europas Hotspot nr. 1, hvor de unge, de rige og de smukke fester sig igennem sommeren. Her hænger hippier ud side om side med Leonardo Dicaprio og Duff Daddy - og her slår danskere sig ned for sommeren, for at arbejde, for at søge lykken eller bare for at holde ferie. Vi møder blandt andet divaerne Irina og Julie, der hurtigt finder ud af, at det ikke er nok at stå på dansegulvet. De vil op på podierne og føre sig frem, ligesom de professionelle dansere på verdens største klubber. Så de går på jagt efter kostumer og et job. Peter, en ung eventyrer fra Danmark der bor på et tag. For ham er jagten på et arbejde også kampen for at kunne overleve og blive på Ibiza. Og så er Camilla, seer-darlingen fra Big Brother 2013, rejst til Ibiza uden Conrad, for at dyrke yoga for første gang i sit liv.
Ibiza er Europas Hotspot nr. 1, hvor de unge, de rige og de smukke fester sig igennem sommeren. Her hænger hippier ud side om side med Leonardo Dicaprio og Duff Daddy - og her slår danskere sig ned for sommeren, for at arbejde, for at søge lykken eller bare for at holde ferie. Eventyreren Peter skal på prøve som dykkerinstruktør. Klarer han det, betyder det at han kan blive på Ibiza, for så får han både kost og logi af dykkercenteret. Camilla fra Big Brother 2013, har fundet sig til rette på sit yoga-retreat og nu venter den allerførste yogatime. Skolekammeraterne Peter og Jean Michel tjekker ind på øen og går straks på jagt efter en homo-bar, og så lykkes det divaen Irina, at hive en meget meget lækker australier med hjem.
Eventyreren Peter, har fundet et job, der giver ham kost og logi, men han mangler stadig et, hvor han kan tjene nogle penge. Men før det er i hus, må han ned på knæ. Camilla er på jagt efter en gave til hendes mops Conrad på et lokalt hippiemarked og så skal både stripperne og de to goddiggers til bådfest. Men hvor det ene hold vil arbejde for at tjene penge, ønsker de andre at scorer sig til alt.
Realityveninderne Irina og Julie er rykket til partybyen San Antonio for at tage temperaturen på byens verdensberømte natteliv. Men pigerne er usikre på byens dress code og får en bytur ud over det sædvanlige. For stripperen Viktor og hans promotionpiger er der endelig udsigt til stripjobs, men gruppen bliver uvenner, da pigerne stiller spørgsmålstegn ved Viktors måde at drive virksomhed på. Så er humøret bedre hos de transseksuelle golddiggere Cecilie og Sascha, hvor deres forsvundne bagage endelig dukker op. I det mindste noget af den.
De transseksuelle golddiggere Cecilie og Sascha er endnu en gang på jagt efter rige mænd og luksus. Og denne gang er udsigten god hos nogle velhavende tyskere med en luksusvilla. Hvis pigerne da kan få kontakt til tyskerne? De glade fynboer Jean Michel og Peter lider for skønheden forud for et stort modeshow. Og mens realityveninderne Irina og Julie drikker rosevin med nogle unge danske drenge, må stripperen Angelin tænke kreativt, hvis hun skal gennemføre sit stripshow på natklubben Taboo.
I Ibizas hovedstad er de to gold diggere Cecilie og Sascha atter på røven. Det er midt om natten, og deres italienske værter har smidt dem ud af deres hus. Og så er gode råd dyre med kun 100 euro på lommen. Så går det bedre hos destinationschefen Lars, som igen har fået overtalt sin kæreste Lea til at hjælpe sig på jobbet. Men tjansen huer ikke just Lea, og det skal Lars have at vide. I yogalejren er Big-Brother-Camilla fascineret over, hvor svært det er at trække vejret. Realityveninderne Irina og Julie jagter Leo Di Caprio på kendisstranden Playa Jondal. Og så er sangerinden Sada Vidoo - som lever som en dukke - til lydprøve. Men spillestedets lydudstyr lever slet ikke op til Sadas forventninger. Og så kommer manageren Bo på hårdt arbejde.
Der opstår drama imellem reality-veninderne Irina og Julie, da Julie trodser Irinas ønske og går sin egen vej. Den internationale dj-duo ANEK fester på den lokale radiostation forud for deres store gig på den populære klub Sankeys. Golddiggerne Sascha og Cecilie opsøger andre transseksuelle i Ibizas homo-kvarter, og det får stor betydning, ikke mindst for Sascha. Og så bliver Cecilie og Sascha sat i stævne af fotografen, som har taget modelbilleder af dem. Lea, som er kæreste med destinationschefen Lars, havde glædet sig til ferie på Ibiza, men den gik i vasken, da Lars fik lokket Lea til at hjælpe, hvor han arbejder. Men nu skal Lea forkæles. De to gamle klassekammerater Jean Michel og Peter har været på Ibiza for at besøge deres fælles veninde Sasha. Og nu er det tid til et tårevædet farvel.