8.1
Stream nu på

Rita

Serie fra 2012

Genre: komiserier
Tilføjet: 1/1 2020
Folkeskolelæreren Rita efterlader et tykt spor af klager og forargelse fra forældre, eksperter, 68'ere og alle dem, der prøver at styre hende. Men eleverne elsker hende, for de ved, hun kæmper for dem. Undervejs i kampen glemmer Rita dog af og til sine egne store børn, som kæmper med tilværelsen på hver deres måde.
Episode 1
1

Episode 1

Rita har slået sig ned i Mollys lejlighed og arbejder på en burgerbar, hvilket Molly er ved at være godt træt af. Da Molly på Ritas vegne har sendt en jobansøgning, ender Rita med at komme til samtale og få tilbudt job på sin tidligere folkeskole. Før hun har set sig om, har hun modvilligt takket ja og er på vej tilbage til sin hjemstavn. Hjørdis er samtidig bekymret for Rita og får derfor skaffet sig et job på samme skole, så hun kan være der for hende.

Episode 2
2

Episode 2

Rita er vikar i hjemkundskab og forsøger med sine meget ringe madlavningsevner og et stramt budget at bikse noget sammen - en beslutning, som ikke falder i god jord hos Niels og Kalinkas søn, Knud, der under forældrenes indflydelse er vokset op med angst for ''kemi'' i maden. Hjørdis ser, at Allan ikke fungerer i grupperne og sætter et møde op mellem Lea og Rita. Et møde, der ikke går helt efter planen. Samtidig i 1985 udfordres unge Rita af klassekammeraterne.

Episode 3
3

Episode 3

En bombetrussel splitter lærergruppen, for er det drengestreger, eller er det alvor? Rita tager det helt roligt og er sikker på, at der blot er tale om nogen, der vil undgå matematikeksamen, indtil der findes en mystisk taske i skolegården. Hjørdis er bekymret for Reinulf og for, hvorvidt hun og Uffe er så mærkelige, at Reinulf vil blive mobbet af de andre børn, når han bliver større. I 1985 har klassen temauge om den kolde krig, og hr. Rostrup tager alternative undervisningsmetoder i brug.

Episode 4
4

Episode 4

Niels og Kalinkas søn Knud bliver mobbet af en dreng fra klassen, som kommer fra en socialt belastet familie. Rita forsøger at få sat en stopper for mobningen, men Niels og Kalinka vil ikke have det, da de synes, det er mere synd for mobberen end for offeret. Rita bliver inviteret til aftensmad hos Lea på 'familietirsdag', og Hjørdis planlægger Reinulfs 1 års fødselsdag. I 1985 får Rita et tilbud fra Susanne, efter hendes mor er flyttet ud.

Episode 5
5

Episode 5

I Ritas 1. klasse har de en klassebamse, der på skift kommer med eleverne hjem på besøg, hvor der så dokumenteres i bamsebogen, hvad den har oplevet. Da den unge Lukas ikke vil have bamsen med hjem, bliver Rita mistænksom. Rita, som nu spiser fast hjemme ved Lea og Martin, udfordrer deres måde at tackle deres særligt sensitive Allan på. Hjørdis har svært ved at acceptere, at lille Reinulf snart skal starte i dagpleje. Samtidig i 1985 skal Lea og Rita til fest ved en fra klassen.

Episode 6
6

Episode 6

Der skal holdes indsamlingsfest i et forsøg på at redde den lukningstruede skole. Hjørdis sætter i den anledning et vikingespil op, hvor hendes 9. klasse skal opføre historien om Knud den Store med Allan i hovedrollen. Rita, Lea og Martin er påvirkede af det, der skete den anden aften, og de forsøger at genoptage deres normale relation. Samtidig i 1985 møder Ritas far ikke op til forældrekonsultation, og det gør Susanne urolig.

Episode 7
7

Episode 7

Bjarne har stadig ikke delt de dårlige nyheder med resten af lærerstaben, og da han overraskes med et surprise-party for at fejre successen, knækker filmen. Rita har Lea og Martin med ude og se på sit barndomshjem, som hun overvejer at købe. Allan er påvirket af situationen derhjemme, og det går ud over Hjørdis. I 1985 ligger Susannes mor for døden, så Lea og familien skal til Nordjylland, og Rita er ikke inviteret.

Episode 8
8

Episode 8

Skolen skal lukke, og Rita tvinger Bjarne til at dele de dårlige nyheder. Da Hjørdis hører det, er hun i tvivl, om de skal blive boende eller flytte tilbage igen. I 1985 må Rita tage konsekvensen af sine handlinger. Det skal hun også i nutiden, hun og Lea er ved at glide fra hinanden, og Rita er tvunget til at finde ud af, hvem hun egentlig er, og hvem hun fremover skal være.