Stream nu på

Fantastiske fund

Serie fra 2014

Tilføjet: 22/1 2024
Luksusvarer, arvestykker eller loppefund? Danmark er en nation af glade kræmmere og krejlere, og der er intet så dansk som vej-loppemarkeder og glæden ved en god handel. Vi følger de mange danskere, der gerne vil gøre en god handel, når det gælder "fantastiske fund" med Nordeuropas største onlineauktionshus, Lauritz.com, som det centrale omdrejningspunkt. For hvilke effekter er det, der bliver købt og solgt her? Hvad er historien bag? Og hvad driver folk til den evige jagt efter det gode fund?
Episode 1
1

Episode 1

Mette og Bengt Sundstrøm er taget til Aarhus for at overvære en stor auktion på klassiske biler. Det er første gang, Lauritz.com prøver kræfter med det, så parret har allieret sig med et stort, engelsk auktionshus og er spændt på, hvordan det går. Kræmmer-Erik er også på udebane, for han er for første gang taget til Hjallerup Marked. Men er det overhovedet den lange køretur værd? Og så forsøger snedkeren Dan at sælge et af sine unikke plankeborde på auktion.

Episode 2
2

Episode 2

Vurderingseksperten Helle forsøger at sælge en arkitekttegnet café på auktion. Det unge kræmmer-par, Anders og Nina, tager på loppemarked på Frederiksberg for at finde ting, de kan tjene penge på at sælge videre i deres butik. Og så har Mette og Bengt Sundstrøm planer om at børsnotere Lauritz.com.

Episode 3
3

Episode 3

Kræmmer-Erik besøger en samler, der har en lade propfyldt med gamle sager. Her håber Erik, at han kan finde nogle ting, som han kan sælge videre på auktion. Vurderingseksperten Lars besøger en potentiel kunde, som har et hjem fyldt med designikoner. Og så besøger Mette Sundstrøm Lauritz.com i Næstved, hvor de har fået et meget spændende kunstværk på auktion.

Episode 4
4

Episode 4

Vurderingseksperterne Lars og Flemming forsøger at få nye og spændende ting på auktion ved at lave et vurderingsarrangement i det lokale shopping-center. Det ser ud til at lykkes, da en familie kommer med nogle meget store legetøjsfigurer, som Lars aldrig har set før. De unge kræmmere Anders og Nina er knap så heldige. De er nemlig taget på et lille loppemarked, hvor de for en gangs skyld ikke kommer så nemt til de gode fund. Og så er Mette Sundstrøm taget til Sverige, hvor hun skal indrette sit nye gods Göholm med en masse af sine nyeste auktionsfund.

Episode 5
5

Episode 5

Det unge kræmmerpar Anders og Nina er taget på genbrugsjagt på Samsø, hvor de blandt andet besøger den karismatiske kunstner og antikvitetssamler Ulrik Witt. Ejerne af Lauritz.com, Mette og Bengt Sundstrøm, er taget ned på deres sydfranske vinslot, hvor de har inviteret en syrisk kunstner til at udstille. Mette bliver så glad for nogle af værkerne, at hun gerne vil købe dem, men først skal hun blive enig med Bengt om, hvad de vil betale. Og så vil kunden Annie sælge nogle Finn Juhl-stole på auktion. Hun ved slet ikke, hvad stolene er værd, så hun får sig en kæmpe overraskelse, da hun ser, hvad de bliver solgt for.

Episode 6
6

Episode 6

Mette Rode Sundstrøm tager denne gang på besøg hos kunstneren Louise Hindsgavl. Mette er stor fan af Louise, og hun håber, at hun kan overtale Louise til at sælge nogle af sine meget usædvanlige porcelænsfigurer på auktion. Vurderingseksperten Mikael besøger Peter, der samler på lidt af hvert. Mikael forsøger at sætte en vurdering på nogle af Peters bedste fund, men de to er ikke helt enige. Og så er kræmmerne Anders og Nina spændte på at se, om de kan tjene penge på at sælge deres bedste genbrugsfund fra Samsø på auktion.

Episode 7
7

Episode 7

Kræmmer-Erik drager over sundet til Sverige for at se, om der skulle gemme sig nogle fantastiske fund her. Første stop bliver bestemt ikke en skuffelse for den rutinerede kræmmer. Den unge grafiske kunstner Ulrik Myrtue vil forsøge at sælge nogle af sine tryk på auktion. Men inden han kan få dem vurderet, skal han først trykke dem, og det viser sig at være lidt af en udfordring. Og så rejser ejerne af Lauritz.com, Mette og Bengt Sundstrøm, til Barcelona, hvor de netop har startet et samarbejde med et stort, spansk auktionshus.

Episode 8
8

Episode 8

Vurderingseksperten Torben får mulighed for at se nogle helt unikke møbler, designet af den nu afdøde designer Nanna Ditzel. Torben er nemlig blevet inviteret på besøg i designerens sommerhus af datteren Dennie Ditzel, som gerne vil have vurderet de mest særlige møbler. Stifteren af Lauritz.com får æren af at være en af de første, der ser en ny udstilling af John Kørner, og så er det oven i købet kunstneren selv, der viser Bengt rundt. Bengt forsøger at overbevise John om, at han bør sælge nogle af sine værker på auktion. Kræmmer-Erik vender hjem fra sin jagt på genbrugsguld i det svenske, og nu vil han forsøge at sælge sine bedste fund hos Lauritz.

Episode 9
9

Episode 9

De to kræmmer-konkurrenter, Anders og Erik, mødes endnu engang til en venskabelig kamp om at gøre de bedste genbrugsfund. Denne gang er det på Anders' hjemmebane, Frederiksberg Loppemarked, hvor Erik er noget chokeret over de høje priser. Josephine Bergsøe har designet smykker til tv-serien 'Natportieren', og nu vil hun forsøge at sælger de særlige smykker på auktion. Og så besøger Mette Sundstrøm den altid provokerende kunster Kristian Hornsleth. Hun håber at overtale ham til at sælge sin kunst på Lauritz, men Kristian har sin egen dagsorden.

Episode 10
10

Episode 10

Kræmmer-konkurrenterne, Anders og Erik, tager på Lauritz med hver sit fund fra Frederiksberg Loppemarked. Er det Eriks lampe eller Anders' barnestol, der er mest værd på auktionen? Vurderingseksperten Torben fra Lauritz i Aarhus besøger en kvinde, der har over 300 moderne danske kunstværker i sit private hjem, så der er nok at se på og vurdere for eksperten. Og så skal Mette Sundstrøm hjælpe vurderingsekspert Helle med at vurdere to designikoner. Men det er ikke så nemt, for de to ting har nemlig været en tur i rummet, og det er svært at sige, hvad det skal koste.