Jens Rugsted og Stig Kreutzfeldt hørte i slutningen af 70'erne og frem til midten 80'erne til de mest populære orkestre i Danmark, og pop-duoen blev udødeliggjort med sange som "Jeg ved det godt", "Går gennem tiden" og "Tilfældigvis forbi". I 2011 udgav de albummet "Rugsted/Kreutzfeldt 5", og i den forbindelse gav de koncert sammen med DR UnderholdningsOrkestret under ledelse af James Morgan. Ud over de nævnte sange er der glade genhør med bl.a. "Ønsker du var her", "Sad i parken", "Spring op og ta med" og "Endnu et efterår".