Kairo 2011, få uger inden det egyptiske forårs revolution. Da en kendt sangerinde bliver fundet myrdet på det fornemme hotel Nile Hilton, bliver den korrupte og fordrukne betjent Noredin (Fares Fares) sat på sagen. Først ligner det et simpelt jalousidrama, men sagen viser sig at være meget større, og sporerne fører ind i den politiske magtelites inderkreds. Vil Noredin forsat tjene umoralen eller hjælpe dem, som er forsvarsløse imod systemets råddenskab?