Tilføjet: | 2/10 2024 |
---|
Se hvad der sker, når Jan Elhøj maler stuen med en raket og 10 liter maling. Og hvordan går det Lasse Spang-Olsen, når han afhøvler trægulv med en knallert. Tøjvask bliver meget sjovere, når den involverer 16 raketter og et tørrestativ, og mon øjenbrynene forbliver intakte, når man blander mel og åben ild?
Mon buskrydderen er bedre til at blende smoothie end stavblenderen, og så holder værterne nytårsaften med fyrværkeri i alle størrelser - indendørs. Men ingen fest uden oprydning, så der skal også sættes en vask over. Men hvad sker der egentlig, hvis man glemmer at tømme bukselommerne for sten, inden man vasker?
Denne gang går det ud over køkkenet, som bliver forvandlet til en Ibiza skumfest. Jan og Lasse smider brandfarlige dåser på grillristen, og forsøger at stege en pattegris på 83 kg med strygejern, brødristere og en radiator. Slutteligt giver de gode råd til hvad man absolut ikke skal gøre, hvis man vil lave sin bil om til en cabriolet.
Jan og Lasse går i "husmodermode", og tester om man kan stege bøffer med strygejern. Herefter bliver det ren mandehørm, når vi får svar på, om man kan rense en skorsten med krudt? Efter hårdt udendørsarbejde har Jan og Lasse brug for en kop kaffe, og forsøger at få "constant coffee" ud af vandhanen. Og hvad sker der, hvis man varmer en vinflaske i mikrobølgeovnen?
De to værter går imod brugsanvisningens advarsel og opvarmer verdens største æg - strudseægget - i mikrobølgeovnen. Lækkersulten? Hvad med popcorn? Se om det lykkes Jan og Lasse at poppe 22,8 kg popcorn på en gang! Jøden er gæst, når værterne forsøger at få øl ud af vandhanen og finde ud af, om man kan forvandle skuret til en carport ved hjælp af en traktor og en gaseksplosion.
Kan man lave en bombe, ud fra det man har i sit køkken? Får man stonewashed jeans ved at vaske cowboybukserne med sten i vaskemaskinen, og hvor meget vand, kan der være i en vandseng? Få svarene, når Jan og Lasse laver flere vanvittige forsøg. Se også hvordan det går, når de to værter vil finde en nemmere måde at flytte på, og smider møblerne ud fra første sal og ned på en trampolin.
Værterne inviterer indenfor i det muntre køkken, hvor de eksperimenterer med at tilberede mad på utraditionelle måder. De laver flamberede pandekager med gaseksplosioner, kommer tomatsuppe i opvaskemaskinen, skærer wienersalat med græsslåmaskinen og koger pølser på toilettet. Se om det lykkes Jan og Lasse at diske op med et gedigent måltid mad.
Det er den store finale, og Jan Elhøj og Lasse Spang Olsen slutter af med et brag, når de river husets vægge ned i forsøg på at lave samtalekøkken og newyorker-lejlighed. Værterne også nå at finde ud af, hvorfor man ikke må støvsuge aske eller vaske tallerkner og glas i vaskemaskinen. Se også hvordan det går, når Jan og Lasse forsøger at lynstege Jakabov med benzin, lave hakket kød i en flismaskine og hugge brænde med flagstangen.