Journalisten Jacob er på orlov fra arbejdet for at skrive en bog, da han begynder at undersøge, hvordan hans elskede, invalide søster døde. Hun skulle giftes, men begik under mystiske omstændigheder selvmord på sin bryllupsnat. Jacobs efterforskning fører ham til den lille jyske flække Mørke, hvor hans tidligere svoger Anker har slået sig ned efter tragedien. Jacob har en stærk mistanke om, at Anker ikke har rent mel i posen, og i Mørke opdager han til sin store forfærdelse, at Anker står over for at skulle giftes med endnu en handikappet pige. Risikerer hun også at dø på sin bryllupsnat?