Serie fra 2019
| Genre: | Dokumentar |
|---|---|
| Tilføjet: | 8/10 2019 |
Jeg tror, jeg skal dø i dag, den besked fik Patricks mor, da hun ringede til ham, mens han stod midt i terroristen Anders Breiviks massakre på øen Utøya. Nu otte år efter er 26-årige Patrick tilbage øen. Patrick, Dan Uzan´s far, Sergeot og 22-årige Victor er tre danskere, der har oplevet terroren helt tæt på og i dette program fortæller de om, hvilke følelsesmæssige voldsomme konsekvenser, det har haft for deres liv. I denne serie sætter tidl. politiinspektør og chef for Rejseholdet, Bent Isager-Nielsen sammen med en række eksperter fokus på de forbrydelser, der ryster os. Netop frygten for terror fylder mere og mere i danskernes bevidsthed, for i dag er hver femte dansker bange for at blive offer for terror. Det at sprede frygt er jo hele formålet bag terror, siger Bent Isager-Nielsen, tidl. politiinspektør og chef for Rejseholdet.
Skyderier på åben gade er noget, vi forbinder med bandesammenstød i USA og narkokarteller i udlandet. Men bandernes hensynsløse vold ryster nu også danskerne. Spørgsmålet er, om bandernes magt er blevet så stor, at det begrænser vores frihed. Når vidner bliver truet. Tidligere bandemedlemmer dræbt og uskyldige fanget i bandernes skyderier på åben gade. Der er faktisk færre registrerede bandemedlemmer i Danmark i dag, men det nye er, at de er meget mere voldsparate og har meget lettere adgang til at bruge våben, end tidligere, fortæller tidl. chef for Rejseholdet og politiinspektør, Bent Isager-Nielsen, der sammen med eksperter vurderer bandernes magt. Danmark er et slags safe heaven for kriminelle elementer fra hele Europa, fastslår sociolog og ekspert i bandemiljøet, Aydin Soei.
Hver femte dansker har bevæbnet sig med enten peberspray, kniv eller pistol i hjemmet for at kunne forsvare sig selv mod en forbrydelse. Men hvordan må vi egentlig forsvare os? Og hvornår går vi for langt og ender med selv at have begået en forbrydelse? Tidl. chef for Rejseholdet Bent Isager-Nielsen udtaler: Som borger har man selvfølgelig ret til at forsvare sig selv, hvis man bliver udsat for et overfald, et hjemmerøveri eller en voldtægt. Alt andet ville være fuldstændig urimeligt. Men der er grænser for, hvor langt, man kan gå. og det er vigtigt, som borger at kende de grænser. Sidste år blev Lars udsat for et væbnet røveri i sin kiosk. Da røveren trækker en kniv, forsvarer Lars sig med et koben. Røveren kommer slemt til skade og Lars bliver først sigtet for grov vold. For var det selvtægt eller nødværge ?
Voldsomme overfald, slåskampe og voldtægter er noget af det, vi frygter mest, når vi som unge selv eller vores børn færdes i nattelivet. Med medierne som kilde rykker rystende historier ind i vores bevidsthed og efterlader os med en reel frygt for at gå ud efter mørkets frembrud. Frygten kan endda få betydning for vores færden og følelse af frihed, men overstiger frygten den reelle risiko for vold og seksualiseret vold? Selvom antallet af anmeldelser af vold og seksuelle overgreb er steget de sidste år, så er det ikke nødvendigvis et udtryk for, at de unge er blevet mere voldelige. I stedet kan det skyldes, at vi er et sted i historien, hvor vi er mindre tolerante over for vold og vores retfærdighedssans er blevet mere markant, fortæller tidl. chef for Rejseholdet og politiinspektør, Bent Isager-Nielsen, der sammen med eksperter vurderer, om det er farligt at være ung?
Det skulle gerne være sjovt og hyggeligt at gå i byen med sine venner, men desværre oplever et stigende antal unge, at det bliver alt andet end det. For flere og flere unge bliver forgiftet i natten. I 2018 var 15% af voldtægtssagerne hos Center for Seksuelle Overgreb i København med mistanke om, at der ufrivilligt var hældt forbudte stoffer i ofrenes drinks. Det samme gælder Giftlinjen, der får flere henvendelser fra unge, der er blevet dopet uden at vide det. Beviserne er ofte få, og det gør sagerne vanskelige at opklare for politiet, men der kan ikke være tvivl om, at problemet findes ude i nattelivet, fortæller tidl. chef for Rejseholdet og politiinspektør, Bent Isager-Nielsen, der sammen med en række eksperter undersøger, hvordan de ufrivillige forgiftninger sker, og hvilke voldsomme konsekvenser det kan have for de unge, der bliver ofrene i det.
I Danmark anslås 38.000 kvinder om året til at være ofre for partnervold. Det tal har været stabilt gennem de sidste 10 år. Det er ofte svært for kvinderne at forlade de voldelige partnere og mange episoder bliver aldrig anmeldt. Det her med kvinder der
"Jeg tænkte bare, at nu skal hun dø". Jacques var tæt på at slå sin eks-kone ihjel, og han får en dom for vold af særlig grov karakter. Men som straf slipper han med samfundstjeneste i en kirke. Er det rimeligt? Bent Isager-Nielsen undersøger, hvordan vi
Hvordan påvirker det os, når drabssager er uopklarede og gerningsmanden stadig er på fri fod? Vi har i Danmark igennem mange år brystet os af en høj opklaringsprocent. Samtidig har vi haft flere grusomme drab på kvinder, hvor gerningsmandens identitet og
Da 10-årige Sonja i 2003 blev seksuelt forulempet og dræbt af den lokale skorstensfejer, udløste det en livstidsdom til drabsmanden. I programmet står Sonjas far frem og fortæller om den frygtelige dag, hvor han mistede sin datter. Hvordan har han det me