Serie fra 2019
Genre: | Dokumentar |
---|---|
Tilføjet: | 30/4 2024 |
I ’Lufthavnens beredskab’ kommer vi helt tæt på de to enheder ’Security’ og ’Brand og Redning’, der hver dag har ansvaret for at opretholde sikkerheden for de mange millioner af rejsende, der passerer Københavns Lufthavn døgnet rundt. De to enheder skal balancere mellem at være tryghedsskabende og hjælpsomme til at reagere i en fart, når de skal yde førstehjælp til passagerer eller stoppe kriminelle, før de letter. Vi møder Martin fra Brand og Redning, der bliver kaldt ud til en sydkoreansk passager, som har akut brug for hjælp. Da han ankommer og undersøger den ældre mand, mistænker han, at der kan være tale om en blodprop i hjernen. Charlotte fra Security bliver kaldt ud til et fly, hvor piloten har smidt en mand af flyet, og hun må finde de helt store overtalelsesevner frem for at tale manden til ro. Ved sikkerhedsbåndet spotter personalet en genstand, der på mistænkelig vis ligner en bombe. Og de tager ingen chancer.
Brand og Redning kører med fuld udrykning til en restaurant i lufthavnen, hvor en passager er faldet om. En ambulance bliver tilkaldt, og det er nu op til Security at eskortere ambulancen sikkert frem til den syge passager. Operationscenteret spotter en mistænkelig mand på deres overvågning, der giver tegn til bekymring. Manden går rundt og sætter en lighter op til brandalarmerne og Security tilkaldes med det samme. Ved en indkørsel til lufthavnen bliver en ung mand kørt ned af en bil, og Brand og Rednings First Responders må rykke ud. Og så fortæller Henrik fra operationscenteret om to mænd, der forsøger at fragte narko via en kurervirksomhed i Københavns Lufthavn.
En mand besvimer ved det centrale security check, og Brand og Redning må skynde sig frem for at yde assistance. Security bliver flere gange tilkaldt til en mand, som skal smides ud af lufthavnen. I en japansk familie er bedstemoren faldet om, og Security gør alt, hvad de kan, for at hjælpe den ældre dame og resten af familien. I et fly, der er ved at lande, har en passager fået et hjerteanfald, så Brand og Redning står klar til at yde førstehjælp - men pludselig får selvsamme fly tekniske problemer, og så bliver hele lufthavnens beredskab sat i aktion.
På overvågningen spotter operationscentret en mistænkelig adfærd i terminal 3. En mand går rundt med en boltsaks, så Security må rykke ud for at få undersøgt sagen nærmere. I terminal 2 har en canadisk pige fået det dårligt, og det er Brand og Rednings opgave at sørge for, at hun får det bedre. Lige uden for lufthavnen er en varebil kørt ud over en skrænt, og hele beredskabet må rykke ud. En kvinde er blevet klemt mellem to biler, men imens Security beroliger de pårørende, bliver de kaldt ud til et fly, der må foretage en sikkerhedslanding.
En lille familie fra Etiopien går den forkerte vej igennem sikkerhedsslusen, og det er potentielt en stor risiko for sikkerheden i lufthavnen, så Security må skynde sig ud for at hjælpe familien. En ældre passager har fået et ildebefindende lige inden han skulle flyve, så Brand og Redning kører afsted for tjekke ham. Midt i opgaven bliver de kaldt ud til en bilulykke, så de må overlade ham til Security imens de suser afsted med udrykning. Og så har Security besvær med en aggressiv svensk kvinde, som både slår personalet og kører sin baggagevogn ind i dem.
En ældre kvindelig passager har fået det meget skidt inde i transitområdet, så Brand og Redning må rykke ud for at hjælpe hende. De beslutter, at der skal tilkaldes en ambulance og det er Securitys opgave, at få den sikkert frem. Security får en melding om, at der blevet fundet et halvt kilo hash i lufthavnen og de bliver kaldt ud til en mand, som har stjålet i en af kioskerne i terminal 3. Og så må Brand og Redning skynde sig ud til et barn, der har fået en allergisk reaktion.
Et stort cruiseskibe er lagt til i Københavns havn og da der er mange, der skal rejse hjem fra Københavns Lufthavn på samme tid, er en paniksituation under opsejling ved paskontrollen. Søren og Martin fra Brand og Redning må rykke ud til et fly, da en passager ombord har fået et ildebefindende. En bil er kørt ind i et hegn ind til Lufthavnens sikrede område og Security må bevogte ulykkesstedet. Og endelig må Charlotte og David skynde sig til terminal 2, da operationscenteret har spottet en stærk beruset kvinde, der ikke har en gyldig grund til at opholde sig i lufthavnen.
Charlotte og David fra Security forsøger at hjælpe en meget beruset mand, der er blevet afvist fra sit fly mod Wien. Men da manden begynder at tage fat i Charlotte, ser de ingen anden udvej end at tage fat i ham og tilkalde politiet. Stig og Mikkel fra Brand og Redning bliver kaldt ud til en norsk kvinde og da hun har været besvimet og ukontaktbar, bliver en ambulance tilkaldt ude fra. Og så bliver Claus og Michael fra Security kaldt ud til en polsk mand, der har overnattet på lufthavnens område. Og det er ikke første gang at Security møder netop denne mand.
På overvågningskameraerne spotter operationscentret en italiensk kvinde, der pludselig falder om. Kvinden taler kun italiensk, så da Brand og Redning og Security kommer frem, må de få assistance fra en italiensktalende kollega fra det centrale sikkerhedstjek. I bagageafdelingen er en medarbejders fod kommet i klemme under en transportvogn, så Stig og Mikkel fra Brand må tilse kollegaen. En brandalarm er gået på et toilet, og Brand og Redning rykker ud i fuldt udstyr. Og så må Brian og Lasse fra Security skynde sig ud til en gate, hvor en afvist amerikansk passager udviser truende adfærd.
En kvinde har slået alarm da en mand har fulgt efter hende i metroen og udvist grænseoverskridende adfærd. Claus og Michael fra Security må rykke ud og finde manden. Brand og Redning bliver kaldt til et legeområde hvor en lille pige er faldet og bløder fra hovedet. David og Charlotte fra Security skal hjælpe en kvinde der gerne vil have sin kniv med ud på sin rejse, men samtidig er der en ældre kvinde der falder om ved sikkerhedsbåndet. Ved det centrale sikkerhedscheck bliver der foretaget en stikprøve på en tilfældig håndbagage. Og da den testes for eksplosiver, slår den ud.
Charlotte og David fra Security forsøger at håndtere en beruset mand fra Holland. Han har chikaneret andre rejsende og Security må derfor tage affære. Brand og Redning er i gang med sikkerhedseftersyn, da de bliver kaldt ud til en bilulykke i lufthavnens sikrede område. Claus og Michael fra Security taler med en rejsende der føler sig krænket, da en rengøringsmedarbejder angiveligt har låst en toiletdør op mens han var på toilettet. I en lounge har en medarbejder trykket på overfaldsalarmen. To mænd har udvist en truende adfærd og Security bliver tilkaldt for at håndtere situationen.
Selvom der bliver foretaget adskillige patruljeringer i forbindelse med fugle på landingsbanerne, bliver Lasse og Brian fra Security kaldt ud til et fly, der har ramt en fugl under landing. Brand og Redning må tilse en norsk kvinde, som er blevet dårlig. Men da de kommer frem, kan de ikke finde hende. En passager har fået et anfald og da lufthavnens beredskab kommer frem, går han i krampe. Og så må David og Charlotte hjælpe en frustreret rejsende fra Columbia. Han skal flyve til USA, men har mistet sin pung hvori hans meget vigtige opholdstilladelse ligger.