Genre: | Underholdning |
---|---|
Tilføjet: | 11/2 2021 |
Kokkene i konkurrencen er oppe imod noget sært traditionelt japansk slik og et meget stort æg i den første kurv. I den anden kurv er den underlige is en ren delikatesse i forhold til et vist dyrs fødder!
Kokkene prøver at lave søde retter, der næsten er for flotte til at spise. Fornem spiritus gør deltagerne i sprudlende humør i runde to, og en fantastisk smuk kage og et nostalgisk stykke slik er en del af puslespilet for finalisterne.
Afsnittets konkurrence har skovturstema og begynder med en stor, saftig frugt med en sjov facon. En sød salat og en salt overraskelse dukker op i runde to, og finalisterne bider skeer med en forfriskende drink og en usædvanlig kage, mens dommerne følger opmærksomt med.
Fire kokke strækker deres fantasi til det yderste, når de skaber knejsende arkitektoniske desserter. De står over for umådeligt udfordrende andeindmad i kurven i første runde og leger med chokolade, jordbær og peanut i anden runde.
Der går ren Blomsterberg i den i denne dessertkonkurrence med blomstertema! I første runde bliver kokkene forskrækkede over at finde en slimet salt ingrediens i kurven. Saltede blomster og en blomstret kage holder temaet ved lige i anden runde.
I denne konkurrence med fødselsdagstema pisker kokkene festlige desserter sammen, og de begynder med popcorn i den første kurv. Alle ønsker sig en dessert lavet af insektmel i fødselsdagsgave, ikke sandt? Finalisterne prøver at ende på toppen med en svær tredje kurv.
Deltagerne laver dessert med ost i højsædet. Grillet ost er et betryggende syn i den første kurv, men det bliver ikke let at hive dens søde side frem. En lækkerbisken, der smager så godt, at den fik to navne, er en interessant tilføjelse til kurven i anden runde.
Bare for sjov bliver kurvene pakket med ingredienser, der måske ville tiltale et stereotypt mandligt menneske. Geværcupcakes og en kødfuld godbid er en del af gåden i første runde, og finalisterne i runde tre støtter entusiastisk op om deres ølbrownies.
To desserter er bedre end en, når deltagerne får til opgave at blande desserter for at skabe mesterværker. De finder en nøddeagtig udgave af en donut i kurven i første runde, og et meget omtalt stykke hybridkød gør sin entré i anden runde.
De konkurrerende kokke sætter sig for at lave farverige og iøjnefaldende desserter med frugttema. En tropisk drink og en godbid, man lige skal tygge på, får deltagerne til at tage sig til hovedet i første runde. Punch og pavlova udgør et pænt bogstavsrim i anden runde.
Det er den rene uhygge, når de konkurrerende kokke skal arbejde med nogle farligt lækre ingredienser - som det skræmmende og behårede kryb i den første kurv! Den anden kurv fører det dødbringende tema videre, med alt fra det mugne til det hørmende.
Deltagerne får et tropisk tema og sætter sig for at sende dommerne ud på en sød rejse, de aldrig vil glemme. Ingredienserne i den første kurv slår stemningen fast med en cocktail fra en tropisk ø og en topmoderne hawaiiansk ret.