Serie fra 2019
Genre: | livsstil |
---|---|
Tilføjet: | 15/10 2019 |
Et madhold bestående af fire mænd, der aldrig har lært at lave mad, skal for første gang mødes i et skolekøkken. De har igennem et helt liv klaret sig ved, at kvinderne i deres liv har lavet maden. Men nu er de alene og må klare deres måltider på egen hånd. Det har resulteret i mærkelig mad spist i ensomhed. Men det skal være slut nu. Sammen med kokken Paw skal madholdet på fire uger lære nok om madlavning til, at de kan invitere deres familier hjem til et rigtigt festmåltid. Men er fire uger nok tid til at lære noget, man ikke har formået at lære på et helt liv?
Madholdet skal på indkøbstur sammen med kokken Paw. Men da de slippes løs i butikken, uden indkøbsliste, går det rigtig galt. Så galt at Paw må træde til. I køkkenet kæmper de stadigvæk med både ovne og overblik. Og med kun 2 uger til de skal lave et festmåltid til dem de holder af, kommer der store følelser i spil.
Sidste dag i skolekøkkenet giver Paw mændene en overraskelse, de ikke er særligt begejstrede for. Og så er tiden kommet til, at mændene skal lave middag for deres nærmeste. Med Paws hjælp har de hver især planlagt en festmiddag. Men én ting er planen, noget andet er at føre den ud i livet og rent faktisk få spiseligt mad på bordet. Der er dømt tårer, latter og masser af sovs, når madholdet hver især skal bevise at de rent faktisk har lært at lave mad.