Serie fra 2019
Genre: | krop-og-sundhed |
---|---|
Tilføjet: | 3/10 2019 |
Olivia står overfor en operation, der kan ændre hendes liv for altid. Hun er hårdt ramt af epilepsi, og sygdommen bremser hendes ungdomsliv, og præger hele familien. Nu står Olivia overfor en stor operation i hjernen, der kan gøre hende rask og give hende friheden til at leve sit liv, ligesom hun vil. Men der er også risiko for, at operationen ikke virker - og tværtimod koster Olivia evnen til noget af det, der er allervigtigst for hende. At spille klaver. Vært: Peter Qvortrup Geisling.
Christine er på jagt efter et job - på jagt efter at få noget at stå op til hver dag. Hun kæmper med seks forskellige psykiske diagnoser, og det vil betyde alt for hende at få et arbejde. At bevise hun godt kan klare en almindelig hverdag. Nu er hun kaldt til jobsamtale. Men får hun jobbet, der er så vigtigt for hende? Vært: Peter Qvortrup Geisling.
27-årige Nanna ønsker sig en kæreste. Hun har en bipolar lidelse, og på grund af sin psykiske sygdom er hun flyttet hjem til sin mor og far igen. Nanna føler på mange måder, at hendes venner er nået meget længere i livet end hun er. Men nu vil hun starte på en frisk og begynder at date i håbet om at finde en kæreste. Vært: Peter Qvortrup Geisling.
Louise og Jannik drømmer om at blive gift og få børn. At blive en familie. Men de lider begge af skizofreni og kæmper for at blive raske. Men kan de blive så raske at ønsket om et familieliv går i opfyldelse? Vært: Peter Qvortrup Geisling.
Brian har fået sit livs største chance. Han er ramt af en dødelig hjernesygdom, som vil koste ham livet og muligheden for at se sine to børn vokse op. Nu starter et nyt medicinsk forsøg, der måske kan forlænge hans liv. Spørgsmålet er bare, om Brian overhovedet får lov at være med i forsøget med den nye medicin. Vært: Peter Qvortrup Geisling.
12-årige Georg har ADHD. Han går i specialklasse og har altid haft svært ved at få venner og passe ind. Men så viser det sig, at Georg har et stort talent. Lederen af Herning Kirkes drengekor opdager, at han er en dygtig sanger. Georgs stemme kan blive hans billet til at finde sin plads i livet. Vært: Peter Qvortrup Geisling.