Serie fra 2006
Genre: | Romantik |
---|---|
Tilføjet: | 5/6 2023 |
16-årige Ryan er en intelligent fyr, som er på kant med loven. Efter et biltyveri tager den offentlige forsvarer Sandy Cohen hans sag, og det ender med, at Ryan flytter ind i Sandys gæstehus.
Ryan skal bo på et ungdomshjem, da han er for gammel til at få tildelt en plejefamilie. Seth og Marissa hjælper Ryan med at flygte, men før han når så langt, dukker Luke op og laver ballade.
Ryan havner i fængsel efter branden, og Kirsten tager modvilligt med Seth hen for at besøge ham. Sandy ansætter en privatdetektiv, der finder Ryans mor. Det bliver et akavet møde mellem mor og søn.
De unge skal til den årlige debutant-fest, og der diskuteres frem og tilbage om, hvem der skal gå med hvem, mens Ryan kæmper for at holde sin sti ren, sådan som han har lovet.
Ryan begynder at arbejde på en restaurant og bliver gode venner med afrydderen Donnie. Senere inviterer Seth Donnie og hans venner til en strandfest, som hurtigt løber af sporet.
Kirsten arrangerer en kæmpe fødselsdagsfest for sin far Caleb, men får ikke den tak, hun havde håbet på. Luke har ændret personlighed efter skudepisoden, og det gør Marissa usikker.
Ryan, Seth, Summer og Marissa tager på en tur til Tijuana for at feste igennem inden skolestart. Jimmy og Julie skal skilles, og Jimmy flytter ud.
Alle er tilbage i Newport, og Marissa er ved at komme sig oven på ulykken i Mexico. Alligevel tager Julie et opgør omkring det, der skete, hvilket Marissa ikke er begejstret for.
Ryan føler sig udenfor på den nye skole, og Luke gør ikke situationen bedre for ham. Sandy har svært ved at skille job fra privatliv, og Marissa træffer en stor beslutning.
Ryan og Marissa lægger romantiske planer. Kirsten ser sin far sammen med en ny kæreste og spekulerer samtidig over, om Sandy mon har en anden kvinde.
Det er Thanksgiving og Ryans bror ringer og beder Ryan om at komme og besøge ham i fængslet. Ryan beslutter sig for at tage af sted, og Marissa insisterer på at tage med og hilse på.
Ryan og Luke får et bedre forhold til hinanden, efter at en af deres nærmeste kommer ud af skabet med en del problemer til følge.
Seth introducerer Ryan til højtiden Chrismukkah og påstår, at han får hjælp af to forskellige højere magter, fordi han dater to piger på én gang. En ny fyr ankommer til Newport.
Det er nytårsaften og Kirstens søster dukker op og inviterer til stor fest. Oliver slipper charmen løs i et forsøg på at vinde Marissas hjerte. Seth må omsider vælge mellem Summer og Anna.
Hailey opdager, at hun ikke er så velkommen hos familien Cohen, som hun troede. Luke får nye venner, mens Seth og Anna forsøger at fortælle en gammel ven om deres beslutning.
Oliver forbereder en tur for vennerne, men det går ikke helt som planlagt. Jimmy og Sandy bestemmer sig for at starte firma sammen og Hailey og Kirsten ryger i totterne på hinanden.
Kirsten bliver mildest talt overrasket, da Julie kommer og beder hende om et job. Ryan er ikke overbevist om, at Oliver er den, han giver sig ud for, og han prøver at finde ud af sandheden.
Ryans fremtid i Newport er usikker, efter det han gjorde mod Oliver. Marissa vikles mere og mere ind i Olivers net. Kirsten forsøger at slippe af med Julie, og Anna beder Sandy om kærlighedsråd.
Det er Valentines Day i Newport, og der hersker fuld forvirring om, hvem der skal gå ud med hvem. Seth forsøger at charmere Summer, og det får et spændende udfald.
Theresa dukker op i Newport igen, og det får konsekvenser. Kristen kan ikke tro sine egne ører, da faderen vil have Sandy til at forsvare en ven, som er blevet arresteret.
Anna fortæller vennerne, at hun flytter tilbage til Pittsburgh, og det tager Seth meget ilde op. Luke dukker uventet op hos Julie, og Sandy presser Caleb til at fortælle Kirsten sandheden om Shaun.
Paris Hilton gæsteoptræder i denne episode. Summer, Seth, Ryan og Marissa tager til LA, hvor der skal holdes en fest med masser af berømte mennesker. På vejen møder de Kirstens søster Hailey.
Bedstemor Cohen ankommer til Newport og bringer triste nyheder med sig. Ryan leder efter Marissa, som forsvandt, efter at hun opdagede affæren mellem moderen og Luke.
Sandy og Jimmy møder voldsom modstand, da de beslutter sig for at genåbne restauranten. Summer og Seth beslutter sig for at gøre det mere hyggeligt hjemme hos Marissa.
Alle er fortsat i chok efter forlovelsen mellem Caleb og Julie, og flere er, mod deres vilje, blevet inddraget i bryllupsforberedelserne. Seth møder Summers far, og det hele bliver en smule pinligt.
Det er blevet tid til polterabend, og fyrene rejser til Las Vegas med Caleb, mens pigerne fester hjemme hos Kirsten. Caleb afslører sine sande motiver og Theresa fortæller en chokerende nyhed.