Genre: | livsstil |
---|---|
Tilføjet: | 5/11 2012 |
Rømø, der er et af Danmarks mest populære og indbydende feriesteder, bliver indtaget af otte festkonger. Den står på 14 dages flirt, fest og intriger, når tre velkendte og fem nye konger gør Rømø usikker. Allerede fra starten opstår der en flirt imellem københavnerdrengen Miami og huset naturlige skønhed Babe. Playboyen Knaldperlen lægger an på de nye piger og får sig lidt af en overraskelse, da han ser den nye skønhed i huset Foxy. Da Maja dukker op, ser Babe bestemt ikke glad ud, og hun skynder sig at blive gode venner med den nye pige Posh. Drengene tager på herretur i byen og ender med at invitere to studiner med hjem til morgenfest. De ender alle sammen i spaen, men drengene er uenige om hvem, der skal score pigerne.
Knaldperlen ser det som sin fornemmeste opgave at være wingman for Babe, der er vild med Miami. Han prøver med alle tænkelige midler at smede de to sammen. Bartenderen Marc er dog ikke helt med på den plan. Det lykkes Knaldperlen at få en pige med hjem fra byen, men ALT går galt for nordjyden tilbage i huset. Han er nemlig ikke den eneste, der har et godt øje til den smukke erobring. Det får Knaldperlen til at gå helt amok.
Knaldperlen vågner med moralske tømmermænd efter det store drama, han skabte i huset natten før, som ødelagde Dolkens chancer for at score. I et forsøg på at gøre det godt igen lægger Knaldperlen sammen med de andre Konger en snedig plan for, hvordan de skal få en pige med hjem til Dolken, der allerede ligger klar i dobbeltsengen med store forventninger. I byen kommer Babe og Miami op at skændes om et par solbriller. Efter stort drama beskylder Babe Miami for at have slået hende. Men handler konflikten om solbrillerne, eller handler den i virkeligheden om den ugengældte kærlighed, som Babe nærer for Miami?
Dramaet mellem Babe og Miami fortsætter og det bliver ikke bedre, da de skal på arbejde sammen. Efterhånden er det dog ikke kun Miami, der er træt af Babe. Hendes dovenskab går nemlig husets øvrige beboere på nerverne. Drengene spiller minigolf, og her får taberen en usædvanlig og virkelig ulækker straf. De smarte scoretricks bliver fundet frem, da Cult-piger skal feste med Kongerne. Alt går dog ikke som planlagt for fyrene.
Knaldperlen og Dolken har en heftig bromance. Nordjyderne har fundet ud af, at de er lige perverse, og de har en fest i hinandens selskab. Maja afslører en hemmelighed for Babe, der virkelig bliver chokeret. I byen er det Babe, der tiltrækker sig opmærksomheden. Denne gang er det dog ikke fra scorelystne fyre, men fra politiet.
I dag står den på Ringridning. Selv om de færreste af Kongerne ved, hvad det indebærer, glæder de sig til at få gårsdagens skandaleramte bytur lidt på afstand. Fissan er det helt store hit hos pigerne i byen i aften. En af Fissans beundrere havner dog i kløerne på Knaldperlen, der for alvor er knald på i aften.
Knaldperlen står op med et smil på læben, for han har nemlig fået sex i nat. Da han blærer sig overfor husets øvrige Konger med sine natlige eskapader, er der ikke mange, der tror på ham. Dolken især er utrolig bitter og nægter at tro på, at det skulle være lykkedes Knaldperlen at få sex, før ham selv. På diskoteket får Miami lokket Fissan ud i en drikkekonkurrence. Hurtigt får Miami dog drukket sig så fuld, at han har svært ved at stå sine ben og skal hjælpes hjem i seng til Fissans store morskab. Morskaben slutter dog brat, da Miami bliver bevidstløs af druk.
De andre konger er nervøse for Miami, der stadig ikke er kommet hjem til huset, efter at han blev kørt på hospitalet i sin kæmpe tequila-brandert. Majse får besøg af sin veninde, og drengene bliver straks meget lumre. Især Knaldperlen finder scoretricksene frem. Dolken har tabt et væddemål, og som straf skal han tage et tequila shot på Knaldperlens fod. Ikke en nem opgave for Dolken, der synes, at tæer er det klammeste i hele verden.
Fissan vågner op med moralske tømmermænd! Natten forinden efterlod han Majses veninde Else midt i forspillet og lagde sig til at sove på gulvet i stedet for at fuldføre akten. Else er dog stadig i huset, og Fissan må tage konfrontationen. Kongerne tager desuden ud og bowler - og de spiller om hvem af fyrene, der skal i byen med dametøj på. Miami og Dolken skal arbejde i baren. Det ser Dolken som den oplagte mulighed for endelig at score, men det viser sig at hans flirt, bartenderen Caroline, skal stå og holde øje med at han nu også passer sit arbejde ordentligt!
Dolken har igen tabt et væddemål, og denne gang er straffen, at han skal tage i byen iført dametøj. Åbenbart er det lige sagen for pigerne på Rømø, for Dolken vælter sig i piger. I det hele taget har Kongerne godt styr på det modsatte køn denne aften. Miami og Posh scorer, men tilbage i huset vender stemningen, da Fissan går amok på dem. Det resulterer i en nærmest spøgelsesagtig stemning mellem de tre dagen efter. Foxy bliver gramset på af en fyr i byen. Det finder hun sig ikke i, og det ender med håndgemæng.
Dolken og Fissan bilder resten af Kongerne ind, at Dolken har fødselsdag, og får sat den helt store fødselsdagsfest i gang. Der bliver lavet lagkage, købt fødselsdagsgaver og selvfølgelig også bestilt en stripper til den sexhungrende nordjyde, selvom han slet ikke har fødselsdag. Fissan får også bildt Chefen ind, at det er Dolkens fødselsdag, og er bange for at det kan få konsekvenser , for Chefen giver nemlig Dolken en meget dyr fødselsdagsgave. Senere indtager Kongerne Rømø by night, og her møder Fissan en sød pige, som han inviterer hjem til fest i huset. Hvad han ikke ved er, at han tre timer senere er anholdt af politiet, anmeldt for voldtægt af selvsamme pige. Seerne får nu chancen for selv at se, hvad der skete den skæbnesvangre nat.
Efter politiet har anholdt Fissan for voldtægt, er de resterende Konger dybt frustrerede og meget bekymrede for Fissan. De kan ikke forstå, at pigen har anmeldt ham. De har nemlig alle sammen været vidner til seancen mellem Fissan og pigen og har ikke set nogen voldtægt. Fissan løslades og skal nu både håndtere at være blevet anmeldt for voldtægt og at være stemplet som voldtægtsmand i flere landsdækkende medier. Samtidig er det sidste dag i huset, og der skal siges farvel til de mange nye gode venner.