Ud af det blå bliver Gabys liv forvandlet, da en kæphøj ballonskipper nødlander oven på hendes hønsehus fyldt med sjældne hønseracer og slår sig ned som hendes nabo. Sammenstødet blotlægger en betændt familiekonflikt og tvinger Gaby til at konfrontere både den kålhøgne ballonskipper og sin egen problematiske fortid. Indtil da havde Gabys liv drejet sig om at tage sig af sin energiske syvårige søn, sin syge mor og en selvmordstruet hane, mens hun kæmpede for at beholde sit rengøringsjob på et lokalt hotel. Hen over sommeren begynder Gaby langsomt at åbne sig over for sin nye nabo, takket være det voksende bånd mellem ham og hendes søn. Men da ballonskipperen kommer for tæt på, lukker hun i igen – til stor frustration for sønnen. Er hun i stand til at lægge fortiden bag sig og give både sig selv og sin søn en bedre fremtid?