Stream nu på

Kanal 4 docs

Genre: Dokumentar
Tilføjet: 9/5 2017
Kanal 4 docs går helt tæt på danskere, der står ved deres livs skilleveje. Vi er med i de svære stunder, men også når livet er helt fantastisk. Det er modige mænd og kvinders helt ærlige og ekstraordinære historier - helt tæt på.
Episode 1
1

Episode 1

K4Docs går helt tæt på 4 stærke kvinder, som har valgt kernefamilien fra og gået efter at opfylde drømmen om at få børn på egen hånd. Kirstine på 28 år lider af en sygdom kaldet endometriose, så hun kan ikke tillade sig at vente på den eneste ene for at få sit andet barn. Cecilia på 28 år er gået fra kæresten og derfor valgt at få de sidste to børn med anonym donor, så drømmen om 3 børn kunne bliver opfyldt. Nadia på 32 år har allerede fået sit første barn med anonym donor. Andet barn med samme donor som sidst er nu på vej. For Tanya på 39 år er tiden løbet fra hende. Hun sætter nu alle sejl ind på kunstig befrugtning. Følg de 4 kvinder med hver deres udfordringer med at blive Solomor.

Episode 2
2

Episode 2

K4 Docs har fulgt 4 kvinder, som har valgt, at deres børn skal være modeller. Det kræver en vis indsats at få den drøm til at blive virkelighed. For Louise, mor til Vega på 7 år, opsøger selv de mange job for at sikre, at Vega ikke glemmes i mængden. Camilla, som er mor til Valdemar på 9 år, er helt ny i branchen. Hun tager et skridt af gangen. For Esme, mor til Asli på 5 år, er det vigtigste at give sit barn gode oplevelser. Saba, mor til Noah på 13 år, går op i at være så professionel som overhovedet muligt. Se med i aften og følg de 4 kvinder i deres bestræbelser på at hjælpe deres modelbørn.

Episode 3
3

Episode 3

Intet er overladt til tilfældighederne hos den unge iranskfødte Mitra Taheryan, som altid stræber efter det perfekte i sit ugifte, festlige og farverige storbyliv i København. Det kan altid blive større, og især når man skal fejre sig selv. Mitras forventninger til sig selv er høje, og det har hun ikke fra fremmede. Mitras forældre har høje forventninger til deres børn. De skal have en god uddannelse samt et godt og ærligt job. De skal være en del af samfundet. Forældrenes forventninger til karriere er opnået, og de er meget stolte af deres datter, så det skal selvfølgelig fejres med en stor fest, men forventningerne har haft sin pris. Mitra har nemlig tidligere fravalgt kærligheden og i stedet helliget sig sine studier fuldt ud. I 'Den persiske prinsesse fra Østerbro' følger vi Mitra i forberedelserne til årets store fest, hvor det kan være svært at begrænse sig, når man gerne vil dele sin stolthed og glæde med alle. Men hvordan tackler Mitra, som moderne ung iransk kvinde, forældrenes forventning og ønske om børnebørn, og hvad med kærligheden?

Episode 4
4

Episode 4

Hvad gør man, når lynet slår ned, og man pludselig bliver handikappet? Når ens virkelighed bliver vendt på hovedet, og kroppen aldrig bliver hel igen. I Kærlighed på krykker møder vi par, som alle lever med et handikap, der dagligt sætter deres kærlighed på en hård prøve.Vivi på 42 var tidligere en succesfuld karrierekvinde, men fik konstateret sclerose blot to år efter mødet med sin elskede H.C. I dag er deres kærlighed på lånt tid, for Vivis sygdom, som er både invaliderende og meget smertefuld, kan i sidste ende være dødelig. Vivi frygter, at hun mister evnen til at være den kvinde, som hun gerne vil være for H.C. Jacob og Rikke mødtes på et datingside. I første omgang opdagede Rikke ikke, at Jacob sad i kørestol. Men de forelskede sig og nu er der barn på vej. Om kort tid venter nye udfordringer for det unge par, når Jacob ikke er, ligesom de andre fædre. Kristian fik amputeret sit ene ben, efter han blev overfaldet til en fest. I dag kæmper han en daglig kamp med at acceptere sin benstump. Han drømmer om at være hel igen. Heldigvis har han en stærk støtte i sin kæreste, Helena, som også sidder i kørestol. Helena har planer, der forhåbentlig kan hjælpe ham.