Genre: | Reality |
---|---|
Tilføjet: | 4/8 2024 |
Nu sker det endelig - "Ex on the Beach" er tilbage med en spritny omgang vilde og våde kærestekonflikter under den bagende sol på paradisøen Mauritus! Her skal otte smukke singler feste og flirte sig til nye bekendtskaber, mens deres ex’er tjekker ind én efter én med kufferterne fulde af hævntørst og håb om en second chance!
Dramaet fortsætter i luksusvillaen på Mauritius, hvor Fie Laursen har fået tændt godt op under både sin ex, Mark, og sin nye flirt, Jeppe. Fie har aldrig haft sex på tv, men måske det sker i aften? Imens har Mikkel tænkt sig at løfte flirten mellem ham og Cecilie til next level inklusiv rosenblade og masser af fløde. Hvad kan gå galt?
Der er vild fest i villaen, og Fie kommer til at kysse med Abdul, selvom hun har lovet Jeppe at lade være. Shit! Det udvikler sig generelt til en aften fuld af hemmeligheder, tårer og latex-allergi, hvor Mikkel græder over Amanda, og Cecilie til gengæld græder over Mikkel. Forvirringen er total, og midt i det hele ankommer endnu en ex! Så Mikkel er bare knust - men måske der er hjælp at hente hos Fie Laursen?
Mikkel og Fie har lagt en snedig plan: Fie går hårdt efter at score Amandas ex, Frederik, så Mikkel til gengæld kan få Amanda. Og der lurer en endnu større gevinst i den aftale, end Fie først er klar over. Imens hyggebolles der på kryds og tværs, lige ind til Sara, Fie og Jeppe bliver sendt på stranden efter endnu en ex, der kan vende op og ned på det hele i ø-paradiset – og tabletten sender den første deltager hjem til Danmark!
Liderligheden boomer i villaen, hvor Fie har svært ved at forblive i cølibat (dvs. kun have håndsex), da hun opdager, at Frederik render rundt med en virkelig flot penis. Amanda og Fie ender langt om længe i en catfight over Frederik, og Cecilie kan ikke glemme Mikkel, selvom han kun har øje for Amanda. Midt i det hele ankommer endnu en ex - og så begynder balladen først for alvor!
Der går love i den, da årets første kærestepar annonceres! Men der er ikke kun idyl i villaen, da det evige trekantsdrama mellem Amanda, Cecilie og Mikkel når helt nye højder, efter at Cecilie afslører, at hun stadig har følelser for Mikkel. Hun vælger også at fortælle Mikkel, at Amanda ikke elsker ham, og så eksploderer villaen i hysteriske kærlighedskvababbelser!
Mikkel har i forvejen travlt med sit trekantsdrama, men det bliver ikke bedre da hans ex, Karina, kommer ind i villaen. Fie dummer sig over for Frederik, og det er langt fra sikkert, at hendes forsøg på at blive tilgivet vil bære frugt. Jeppe er i drillehumør under Sandhed og Tablet, og får bragt både Fie og Mikkel på glatis.
Amanda hører hvad Mikkel har gjort bag hendes ryg og tager hele deres forhold op til genovervejelse. Abdul skal på stranden, hvor hans ex, Michelle, dukker op fra fortiden, hvilket er til stor glæde for alle de andre fyre i villaen. Cecilie viser sine talenter frem på dansegulvet, men det passer bestemt ikke Amanda, som holder godt øje med Mikkel.
Efter at have følt sig alene i lang tid kommer der endelig en ex ind til Cecilie, nemlig Kasper. De har ikke set hinanden, siden hun droppede ham over en sms. Villaen bliver to beboere mindre og der skal siges farvel til en af de store personligheder. Og så tager drama queen Fie kronen på og fortæller en af de andre piger, hvordan man må - og IKKE Må - opføre sig omkring Frederik.
Det har taget sin tid, men endelig lykkes det Cecilie at få lidt kærlighed i villaen. Jonas beslutter sig for at sætte alt ind i forsøget på at genvinde Katarinas hjerte - men er kærligheden mellem dem rustet, eller er der stadig en chance for, at den kan blomstre op igen?
Det er en dramatisk dag på Mauritius, hvor nogle ekskærester må forlade villaen, mens andre flytter ind. Blandt de nye gæster, er en af de mest fremtrædende deltagere fra første sæson af "Ex on the Beach", og det splitter villaen i to lejre; mellem dem, der synes det er fantastisk, og dem, som bliver bekymrede for stemningen i huset. Efter flere nætter med faste sovepladser, opstår der nu stor uenighed om, hvem der skal ligge sammen under lagnerne.
Der er kærlighed i luften, da fire af villaens singler skal på dobbeltdates sammen, og så afslører Jeppe, at der muligvis er mere mellem ham og Sara, end folk troede. Men den gode stemning varer dog ikke ved, idet en uventet exit vender op og ned på stemningen i villaen, hvilket får en af deltagerne til at true med at pakke sine ting og forlade programmet.
Alle ved, at der kun bor rigtige mænd i villaen på Mauritius - men er de også mænd nok til at tage kjole på? Dagen byder på endnu et farvel til en af gruppens helt store personligheder, mens Cecilie nyder tiden sammen med Claes. Også selvom de andre synes, at hun er blevet kærestekedelig. Men måske en lille flirt med Morten kan ændre gruppens syn på hende? Morten begynder at kunne mærke den manglende opmærksomhed fra kvinderne, så han går benhårdt efter at stjæle Sara fra Jeppe.
Fie keder sig bravt, efter at Frederik har forladt villaen - men så er det jo heldigt, at hun kan puste lidt til ilden, når Amanda og Mikkel skændes. Claes kom ind i villaen for at vinde Cecilies hjerte, men interessen er dalet gevaldigt, efter hendes flirt med Morten. Og så lander en ny ex, som for alvor skaber rav i tingene, da hun alene får lov til at bestemme, hvem der skal sove hvor.
Claes kæmper stadig for at vinde Cecilies hjerte, men hun er svær at overbevise. Pigerne skal opføre et show for drengene, men de kan ikke blive enige om hvilken retning showet skal tage. Villaen får to nye beboere og det passer bestemt ikke Morten, at der nu er konkurrence om hvem der er den lækreste fyr.
De to nye beboere skal på date, og de har en overraskelse med hjem, som nogen i villaen har ventet længe på! Det helt frække undertøj kommer frem, da pigerne skal konkurrere om, hvem der skal være Miss Mauritius - men det kræver naturligvis mere end gode former at vinde konkurrencen, da pigerne også dyster om, hvem der bl.a. har den stærkeste holdning til hungersnød i verden. Jeppes interesse for Tabita vokser støt, og han sørger selvfølgelig for, at det sker bag Saras ryg.
Jeppe kan ikke længere skjule interessen for Tabita, så han afslutter forholdet til Sara kort tid efter, at de var blevet 'Ex on the Beach'-kærester. Sara tager det roligt, men hendes verden bliver vendt op og ned, da hun finder ud af, at Jeppe måske ikke var så uskyldsren, som hun gik og troede! Heldigvis venter en runde "Sandhed eller Tablet", så alle skeletterne kan komme ud af skabet. Og så lader det endeligt til, at Claes har held med at vinde Cecilies hjerte - også selv om resten af villaen ikke synes, at hun fortjener Claes!
Jeppe fortryder, at han sluttede forholdet til Sara, men heldigvis står Amanda klar med gode råd og vejledning. Saras humør stiger, da hun bliver sendt på stranden for at hente en ny ex - som både Jeppe, Fie og Frederik har god grund til at være bekymrede over! Tabita har ikke glemt sin tiltrækning af Cecilie, men vil Claes gå med til, at hans pige pludselig er sammen med en anden pige? Måske, hvis han får lov til at ligge i midten?
Pigerne sendes på date sammen og kommer hjem med en ny beboer - som gør sin entre i villaen med stor stil. Bl.a. overrasker den nye beboer ved at lægge vægt på nogle helt andre ting i forbindelse med valg af sovemakker, end beboerne i villaen er vant til. Flere af fyrene kæmper med "blue balls", fordi de ikke har haft sex i et stykke tid nu, og så er tiden også kommet til at sige farvel til en af de oprindelige singler!
Der er dømt tegnestue i villaen, hvor Fie naturligvis lader sig forevige med bare bryster! Liv, Frederik og Nicklas skal til gengæld på stranden for at tage imod en ny ex, som allerede under velkomsten vækker en masse bekymringer blandt beboerne, mens vi også får svar på, hvor tæt man egentlig må danse med andre, når man befinder sig i et 'Ex on the Beach'-forhold. En tilsyneladende uskyldig diskussion, som imidlertid ender med at udløse kæmpe splid mellem villaens faste par!
Fie og Frederik finder sammen igen efter nattens store skænderi, mens Tabita endelig indser, at hun har følelser for Jonas - spørgsmålet er bare, om den åbenbaring kommer for sent? Heldigvis får Tabita pludselig noget tid væk fra huset, hvor hun kan tænke over tingene. Og så kommer en spritny ex ind i villaen for at gøre livet lidt mere spændende for beboerne!
Simone har fået et rigtig godt øje til Mikkel, som til gengæld tester, hvor oprigtige hendes følelser for ham er. Og det er ikke alle, der synes, at det er en god ide. Der er generelt dårlig stemning i villaen, men måske en stor fællesdate kan lette på humøret? Og så får fyrene i villaen deres helt egen tophemmelige mission!
Fyrene skal folde sig ud som digtere i et forsøg på at imponere pigerne, og så bliver Frederik sendt ud på en hemmelig vandretur, hvor han til sin store overraskelse møder et nyt par, som skal flytte ind i villaen – hvilket sender chokbølger gennem gruppen af beboere. Og især da de finder ud af, hvem personerne er! Der skal også være bryllupstema i villaen, men pludselig synes nogle af deltagerne, at legen kommer lige lovligt tæt på virkeligheden!
Beboerne har taget hul på deres sidste døgn i luksusvillaen på Mauritius, men inden de forlader paradisøen, skal der naturligvis siges farvel med en ordentlig fest - ligesom der også bliver tid til at tage imod en allersidste ex! Og så er der sørme også en prisuddeling på programmet, hvor beboerne skal kåre bl.a. 'Årets scoring' og 'Årets pinligste opførsel'.