Enkebaronesse von Rosensteen er i krise. Hendes eneste søn dør barnløs, og hendes gods er ved at falde i hænderne på den ubehagelige Rabenfeldt. Heldigvis finder hendes advokat ud af, at hendes søn i farten har fået en uægte datter - og baronessen dermed et tiltrængt barnebarn. Ikke overraskende befinder arvingen sig i den helt anden ende af verden/livet. Hun bor lykkelig på en benzintank, og hvem ville ikke det sammen med Ove Sprogøe og Dirch Passer. Den unge pige stiller dog betingelser for at skifte liv og livsstil - og enkebaronessen får sit at se til med den viljefaste, temperamentsfulde unge kvinde.