7.4
Stream nu på

Nyskilt

Serie fra 2014

Genre: parforhold
Tilføjet: 9/7 2018
***Obs: Vi gennemgår løbende vores programmer for at sikre, at de lever op til vores standarder. Som en del af det arbejde har vi p.t. taget nogle af programmerne af Dplay.*** Nyskilt handler om livet efter ægteskabet. Vi følger en række stærke kvinder igennem nogle hårde måneder, hvor de netop er blevet skilt. Hvordan håndterer man alt det praktiske og økonomien? Hvordan bevæger man sig ud på datingmarkedet igen? Og hvad siger børnene til det hele?
Episode 1
1

Episode 1

I Nyskilt følger vi seks kvinder helt tæt på efter deres skilsmisse. Vivi har igennem flere år haft en mistanke om, at hendes mand og hendes bedste veninde har en affære. På trods af mistanken, så kommer det alligevel som et chok, da manden i en sms skriver, at han nu er kæreste med veninden. Katrines drøm om en lykkelig familie med ægtefællen Marie og datteren Vega brast, og nu prøver hun igen at finde troen på kærligheden. Heidi har i 20 år levet i et praktisk og kærlighedsløst ægteskab. Hun har sørget for at passe hus og børn, mens manden gjorde karriere. Efter skilsmissen står hun uden indtægt og en forældet uddannelse. Laila fortryder ikke et sekund sin skilsmissen på trods af de sorger, det har medbragt. Hun har fået et helt nyt liv som forfatter og foredragsholder.

Episode 5
5

Episode 5

I Nyskilt har Vivis eksmand brudt endnu en aftale. Det betyder, at Vivi nu ikke længere får børnepenge. I forvejen er Vivis økonomi stram, da hun på grund af skilsmissen er sygemeldt fra sit job som dagplejer. Heidi skal spørge sin far om økonomisk hjælp til en ny lejlighed, og så er hun nødt til at fortælle sin yngste datter, at hun ikke kan flytte med sin mor. I Næstved har Jannie haft en hård uge, hvor hun har skændtes med sin eksmand. I dag skal hun op til en sidste og afgørende eksamen inden sommerferien, men hun har ikke haft tid til at forberede sig og frygter det værste. Laila rider på en bølge af succes. I aften skal hun sidde med i et panel, der skal svare på spørgsmål om 'sex og dating' og hun har sommerfugle i maven over, hvordan hun klarer sig.

Episode 7
7

Episode 7

I Nyskilt skal Henriette på date med Johnny. Efter en række mislykkede dates håber hun på en hyggelig aften med Johnny, og alt tegner godt. Katrine skal overtage lejligheden, hun har boet i sammen med ekskonen, men det kræver, at banken godkender et nyt lån, så hun håber på det bedste. I Ishøj flytter Heidi ud af villaen, men inden da sætter hun et stort punktum ved skilsmissen ved at brænde alle bryllupsbillederne af. Hos Laila er det sommerferietid, og økonomien rækker ikke til en chartertur med børnene, så hun tager i sommerhus med sin tidligere svigerfar.

Episode 8
8

Episode 8

I Nyskilt finder Henriette en alternativ måde at glemme sin skilsmisse på. Hun skal til krammemeditation. Det er noget helt nyt, og Henriette ser frem til at blive krammet. Jannie har haft nogle hårde uger, hvor hun har skændes med Casper, så hun er gået helt i stå med træningen. I dag skal hun mødes med sin personlige træner, og hun ved godt, at planen om at tabe sig 1 kg om ugen ikke har holdt. Heidi har sat et møde op med Københavns Retshjælp. Hun håber, at de kan hjælpe med at se på hendes skilsmissesag igen. Hun føler ikke, hun er blevet retfærdigt behandlet af sin eksmand. Vivi modtager endelig sine skilsmissepapirer og begynder at se lyst på livet. Nu vil hun have et job.

Episode 9
9

Episode 9

I Nyskilt er Laila til ringriderfest i Sønderjylland. Hun fester med sine gamle klassekammerater, men hun kan alligevel ikke helt få den svenske mand, hun dater, ud af hovedet. Katrine frygter, at hun er sprunget for hurtigt ind i det nye forhold med Kamilla, og hun bliver i tvivl om arrene og sårene fra skilsmissen ikke er blevet bearbejdet ordentlig. Heidi får en snak med sin mor om det mislykkede ægteskab. Moren har sine meninger om, hvad hun har set i Heidis ægteskab, og tiden er kommet til at få talt ud om det. Henriette tager ud med sine nye kollegaer fra bartender-jobbet, og hun finder for alvor mod til at komme videre fra ægteskabet med Dennis.

Episode 10
10

Episode 10

I sæsonens sidste afsnit frygter Vivi for den retssag, hun langt om længe skal igennem med sin eksmand. Retten skal afgøre hvem, der skal have bopælsadressen over deres søn. Heidi rejser til Venedig for at fejre sin 50-års fødselsdag. Igennem det 20-årige ægteskab måtte Heidi altid tilpasse sig efter mandens karriere. I Venedig skal det kun handle om Heidi. To år efter skilsmissen med Casper har Jannie endelig fundet sin drømmemand, Simon, som hun kan forestille sig at starte forfra med. Laila føler sig ikke prioriteret af den svenske mand, hun har datet igennem det sidste stykke tid, og hun giver derfor svenskeren et ultimatum.