Stream nu på

Janni & Karsten

Genre: livsstil
Tilføjet: 28/10 2014
***Obs: Vi gennemgår løbende vores programmer for at sikre, at de lever op til vores standarder. Som en del af det arbejde har vi p.t. taget nogle af programmerne af Dplay.*** Den kontroversielle tidligere Oddset-babe, 44-årige Jannie Mathorne Christensen og den 25 år ældre respekterede forretningsmand og miliardær Karsten Ree, nok mest kendt som tidligere ejer af Den Blå Avis får en turbulent start på deres forhold, da Janni idømmes 1 år og 3 månederes fængsel i landsretten. Alligevel vælger parret at flytte sammen i Karstens 70 millioner kroner dyre palæ på Strandvejen
Episode 1
1

Episode 1

Den tidligere oddset-babe, 44-årige Janni Mathorne Christensen, ryddede alle forsider, da hun i 2010 blev anholdt og varetægtsfængslet for at have snydt en ældre alkoholisk rigmand for 1,5 millioner kroner. Nu er hun blevet kæreste med den 25 år ældre respekterede forretningsmand og milliardær Karsten Ree, nok mest kendt som tidligere ejer af Den Blå Avis. Parret får en turbulent start på deres forhold, da Janni idømmes 1 år og 3 måneders fængsel i landsretten. Alligevel vælger parret at flytte sammen i Karstens 70 millioner kroner dyre palæ på Strandvejen. Nye udfordringer kommer dog hurtigt til, for Karstens gamle ven er tilsyneladende ikke glad for at se det umage par sammen og vil gøre alt for at sætte en stopper for deres forhold. Også selvom det kræver, at der tages mere drastiske midler i brug.

Episode 2
2

Episode 2

Janni og Karsten er flyttet sammen i Karstens palæ på Strandvejen. Men hvad der skulle emme af idyl og nyforelskelse udvikler sig hurtigt til udfordringer og kaos. Ekstra Bladet ligger nemlig på lur ved Karstens andet hus efter anonyme tips om, at Karsten skulle have en person med kriminelle relationer boende. Karsten mistænker sin gamle ven for at stå bag tippene for at så splid i hans forhold til den bedrageridømte tidligere oddset-babe. I hjemmet skal Janni vænne sig til den nye titel som fruen i huset. Men det er ikke helt let, når man ikke er vant til at servicere og lave god brun sovs til den ældre generation. Generationskløften mellem det umage par bliver også en prøvelse for Karsten, da han skal møde Jannis barmfagre veninder for første gang til Stephanie Stars fødselsdag. Karsten er alt andet end tilfreds med at være en del af det farverige selskab, og det lader han dem gerne vide.

Episode 3
3

Episode 3

Karsten er blevet kærester med den bedrageridømte Janni, som er flyttet ind i hans palæ på Strandvejen. Med i købet har han fået Jannis to små hunde, som til hans store frustration pisser på gardinerne og pinker hinanden. Derfor har han arrangeret, at hanhunden Bugatti skal flyves med privat helikopter til hans Safaripark i Ebeltoft, hvor den kan få en kastration ganske gratis. Men Janni er ikke glad for at se sit kæreste eje skulle under kniven og får dårlige nerver. Karsten skal på forretningsrejse til hans camp i Kenya, og nu må parret for første gang leve adskilt over længere tid. Mens Karsten er til møde med de lokale kenyanske masaier, får Janni sin sag for i hemmet, da hendes nykastrerede hanhund pludselig er forsvundet. Og så gør hendes datter Nathalie også modstand. Hun er nemlig ikke glad for moderens valg af kæreste.

Episode 4
4

Episode 4

Janni har fået nok af den negative respons på hende og Karstens forhold. Derfor rejser hun ned til Karsten i hans camp i Kenya, hvor de kan nyde tosomheden i fred. Men nye vanskeligheder melder sig hurtigt. Karsten udfordrer nemlig Janni til at begå sig i Kenyas vilde natur blandt vilde dyr og kryb - en ting Janni bestemt ikke trives med. Med Prada tasken under armen tager Janni udfordringen op og kommer med på en hæsblæsende redningsaktion for områdets truede elefanter. Og Karsten sætter sine smagsløg på overarbejde, når han afprøver kulinariske oplevelser som elefantlort og sjældne planter. Bedst som livet i Kenya er på sit højeste, får Janni bange anelser. Hun kan nemlig ikke få kontakt til sin hundepasser hjemme i Danmark, og nu er hun overbevist om, at hendes to hunde er blevet solgt på det sorte markede. Jannis stærke og dramatiske reaktion går Karsten på. Han føler nemlig, at Janni elsker sine hunde højere end ham.

Episode 5
5

Episode 5

Karsten og Janni residerer for en stund i Karstens camp i Kenya. Karsten vil gerne gøre noget godt for områdets børn, og derfor inviterer han 230 skolebørn til burgere og fodboldspil i hans camp. Det kræver sine forberedelser, og således kommer Janni og Karsten på overarbejde, når de skal lave 230 burgere og samle fodboldmål - beskæftigelser som ingen af dem bestrider særlig godt. Janni får lov at se Karsten fra en helt ny og blødsøden side, da han bruger dagen med de mange afrikanske børn og er rørt til tårer. Janni udnytter, at Karsten har en følsomt øjeblik og tager hele deres forhold op til revision. Hun vil nemlig gerne vide, om Karsten tror, hun har taget ham for pengene. Og om han i det hele taget elsker hende.

Episode 6
6

Episode 6

Janni har fødselsdag, og det skal fejres med en stor pigemiddag, hvor vodka og korte kjoler er i højsæde. Det er Karsten ikke meget for, da han er bange for, at en for frivol opførsel fra Jannis side kan falde tilbage på ham. Karsten får ret, for kort tid efter viser de danske sladderblade billeder fra Jannis vilde aften. Og det stopper ikke her. Bladene begynder også at skrive, at Karsten er nærig og samler brugte ting op fra gaden. Den negative omtale fra pressen går Karsten på, og derfor får han sin gode ven til at tage et alvorsord med Janni. Det er nemlig på tide, at hun lærer at tænke lidt mere over hvordan, hun fremstår. Karsten gør klar i sin bilpark til at føje en ny bil til samlingen af Ferrarier og sportsvogne, og parret tager til England for at hente den nye bil; en Cobra Replica.

Episode 8
8

Episode 8

Tiden nærmer sig for Jannis afsoning, men inden da, skal parret en tur til Sydfrankrig for at besøge Karstens gode ven Mogens Mis. Mogens har et hus til salg, som kunne være en interessant investering for Karsten. Tilbage i Danmark mødes Karsten med vennen Kurt Thorsen, som er en erfaren herre bag tremmer, da han i øjeblikket afsoner sin anden straf. Karsten vil derfor gerne høre lidt om, hvad Janni kan forvente, når det bliver hendes tur. Der er drama på Vedbæklund, den frygtede dag er langt om længe kommet, hvor Janni skal møde op i Horserød statsfængsel for at afsone sin straf. Karsten er langsom, og det skaber frustration hos Janni. Da de endelig skal afsted, vil Karsten pludselig ikke med til Horserød og tage afsked. Når Janni til Horserød i tide, og lykkedes det hende at få Karsten med?