Natten til den 9. april modtager oberst Birger Eriksen på fæstningen Oscarsborg i Oslofjorden en melding om, at flere fremmede skibe er blevet observeret i den tætte tåge. Fæstningen er nedslidt og underbemandet, da obersten står over for sit livs største dilemma. Skal han angribe - eller lade være? Hvis han vælger forkert, får det fatale konsekvenser.