Stream nu på

5. Gear

Genre: Motorsport
Tilføjet: 2/10 2020
’5. Gear’ er Kanal 5’s hæsblæsende actionprogram. Mod, frygt og angst krydres med masser af humor, sjov og vild konkurrence, når 32 kendte danskere skal kæmpe mod hinanden i et action-packed ræs krydret med fuldstændig gakkede games. Alle facader falder, når de kendte sendes på slap line med speederen i bund. Anders W. Berthelsen styrer slagets gang som vært, og ved sin side har han tidligere racerkører Casper Elgaard.
Episode 1
1

Episode 1

5. Gear er tilbage med en ny og hæsblæsende sæson! Til at guide os igennem sæsonen har Jacob Riising denne gang fået selskab af ’Top Gear’-vært, Jesper Carlsen. Sammen vil de igennem otte programmer kaste nogle af landets mest kendte personligheder ud i vanvittige stunts og vilde ræs i håbet om at kunne løfte den eftertragtede 5. Gear-pokal. I aften kan du møde de forsvarende mestre, Thomas Gravesen og Lars Jacobsen, der skal kæmpe mod Youtuberne Lakserytteren og Lou Living. Om det lykkes, eller om det bliver skuespiller-duoen Anna Stokholm og kæresten Simon Stenspil, eller Thomas Skov og Uffe Holm, der løber med de eftertragtede semifinale-billetter - det kan du se, når vi endnu engang blænder op for Danmarks vildeste ræs.

Episode 2
2

Episode 2

Glæd dig til endnu en omgang 5. Gear, hvor vi denne gang både skal spille fodbold og køre i karrusel. To ræs og to vilde stunts venter de modige kørere, der denne gang består af cykelguderne Jesper Skibby og Brian Holm, der sammen kæmper om vejen til semifinalerne imod erfarne kørere. Det gælder bl.a. DJ'en Martin Jensen, som har teamet op med svømmeren Sara Bro, og ikke mindst vinderen af 1. sæson, nemlig Bubber, der sammen med Rasmus Brohave har øjnene stift rettet mod en af de to semifinalepladser. Men måske bliver de overhalet indenom af radioværterne Sara Bro og Maria Jencel?

Episode 3
3

Episode 3

Det er blevet tid til endnu en indledende runde af 5. Gear, hvor fire kendte par skal kæmpe om en plads i en af de to semifinaler. Denne gang er det blevet de unge mod de gamle, når sangerne Skinz og Bro sammen med influencerne Ditte Julie og Carla Mickelborg skal køre mod de rutinerede fodboldherrer John Faxe Jensen og Frank Pingel. Sidste par er brødrene Anders og Peter Lund Madsen, som har lagt en snedig strategi for at køre sig helt frem til finalen. Og så kan I godt glæde jer til det nye stunt ’Blind vinkel’ og en omgang bil-fodbold.

Episode 4
4

Episode 4

I dag er der for alvor lagt op til beskidte tricks og vilde udfordringer, når vi denne gang skal byde velkommen til fartdjævel og tv-vært Cecilie Beck, der teamer op med kollegaen Lasse Sjørslev. De får dog hård konkurrence, når de skal op imod de fokuserede bileksperter Felix Smith og Malte Ebert, som ikke agter at blive slået på målstregen af hverken skuespillerbrødrene Andreas og Sebastian Jessen, eller Julie Ølgaard og Christian Fuhlendorff. Se med, når deltagerne kører hæsblæsende ræs og kommer helt ’i stødet’ i et af årets spritnye stunts!

Episode 5
5

Episode 5

Vi nærmer os semifinalerne i 5. Gear i hastig fart – og med kun to pladser tilbage er kampen for alvor sat ind. 5. Gear-veteranen Anders Breinholt får denne gang selskab i bilen af sanger Mads Langer, som forsøger at vippe den tidligere vinder, Krede, af pinden. Han teamer igen i år op med sin broder Peder. Om det lykkes, eller om de to ’Ex on the Beach’-drenge - Nicklaes Olsen og Asbjørn ’Tyren’ Nielsen - kører dem af banen, imens de blæser forbi Rasmus Botoft og Brian Lykke, kan opleves i dagens hæsblæsende afsnit.

Episode 6
6

Episode 6

Så er vi endelig nået til den første af to semifinaler, hvor fem kendte par kæmper om en af de to pladser i den prestigefyldte finale. Der er lagt op til et brag af en semifinale, hvor der er gensyn med brødrene Anders og Peter Lund Madsen, Andreas og Sebastian Jessen, DJ Martin Jensen og svømmer Sara Bro, som stiller op i vilde stunts mod krudtuglen Simon Stenspil og kæresten Anna Stokholm. Til at tage kampen op venter cykelguderne Brian Holm og Jesper Skibby. I semifinalen venter selvfølgelig også masser af hæsblæsende stunts og ræs, der bliver kørt i så højt et tempo, at det kan tage vejret fra selv den mest rutinerede kører.

Episode 7
7

Episode 7

Så er det absolut sidste chance, hvis man skal sikre sig en plads i den store 5. Gear-finale. Fem par stiller op i den sidste semifinale, hvor der er i den grad er lagt op til vild konkurrence. De unge ’Ex on the Beach’-fyre, Nicklaes og Asbjørn, er top-tændte og skal bevise, at de har evnerne til at køre op mod favoritter som Anders Breinholt, Mads Langer, Felix Smith og Malte Ebert, for ikke at tale om de regerende mestre Thomas Gravesen og Lars Jacobsen. Heller ikke fodbold-aficionadoerne John Faxe Jensen og Frank Pingel har tænkt sig at spilde chancen for at lave hattrick og vinde en gyldne billet til finalen. Og selvfølgelig vil vores fem par blive udsat for både vilde stunts og hæsblæsende ræs, når de sidste to par til finalen skal findes.

Episode 8
8

Episode 8

Så er det endelig blevet den store finale i 5. Gear! Hvem skal løfte den eftertragtede pokal og udkonkurrere sin modstandere på det groveste? Der er lagt op til underholdning i verdensklasse, når værterne Jacob Riising og Jesper Carlsen fører vores fire finalister gennem to ultimative stunts og to hæsblæsende ræs for at finde frem til, hvem der i sidste ende skal på toppen af podiet.