Stream nu på

Den Kongelige Livgarde

Genre: dokumentar
Tilføjet: 9/2 2021
I programserien ’Den Kongelige Livgarde’ kommer vi bagom Livgarden, som er meget mere end bare flotte paradesoldater. Forløbet er kendt for at være Danmarks hårdeste værnepligt og med otte måneder i Dronningens tjeneste, er den dobbelt så lang som den almindelige danske værnepligt. Alligevel melder langt de fleste sig frivilligt for at blive en del af det traditionsrige fællesskab, der beskytter Kongehuset.
Episode 1
1

Episode 1

Den Kongelige Livgarde er Danmarks hårdeste værnepligt. I første program skifter 300 unge drenge fra civil til uniform og tager del i et otte måneder langt forløb under sergenternes kommando. Allerede fra første dag kastes rekrutterne ud i den hårde militærtræning, der skal gøre dem klar til at stå med skarpladte geværer foran Amalienborg i København. På skydebanen får Rekrut Svoldgaard indfriet sin store drengedrøm om at skyde med et gevær. For Rekrut Badran bliver mødet med Livgardens hårde fysiske krav til gengæld noget af et chok.

Episode 2
2

Episode 2

Der går kun fire måneder fra, at rekrutterne påbegynder deres værnepligt i Livgarden, til at de skal stå vagt på Amalienborg med bjørneskindshue og skarpladt gevær. Det er blevet tid til til rekrutternes første feltøvelse ud i det militære øvelsesterræn. De bliver presset til det yderste, og gruppen får brug for en stærk leder. Både Rekrut Pedersen og Rekrut Riskær går efter titlen som Alpha. Rekrut Badran kæmper med at indordne sig Livgardens hårde disciplin, og da han skader sin ankel, kommer hans fremtid som garder i fare.

Episode 3
3

Episode 3

Drengene fra stue 143 er nu halvvejs i Den Kongelige Livgardes rekrutuddannelse, og denne gang sendes de ud på deres anden feltøvelse, hvor de skal trænes i at angribe en fjende. Men der er problemer med sammenholdet, og der opstår kold luft mellem Rekrut Badran og resten af gruppen, som har klaget over ham til sergenterne. Rekrut Pedersen prøver at imponere befalingsmændene på feltøvelsen, men en skade på foden truer hans drøm om at gøre karriere i Livgarden.

Episode 4
4

Episode 4

Drengene fra stue 143 står overfor Livgardens afsluttende feltøvelse - den berygtede Rextur. Rekrutterne ved ikke andet, end at der venter dem fire dages intens træning i det militære øvelsesterræn. Rexturen er særligt kendt for at presse rekrutterne på manglende indtagelse af mad, og en af drengene bukker under for det enorme pres og bliver kørt på hospitalet under øvelsen. Men rekrutterne har alt at vinde, for når Rexturen er gennemført, kan de endelig kalde sig for gardere og stå som vagter for dronningen af Danmark.

Episode 5
5

Episode 5

Fire måneder som rekrut i Den Kongelige Livgarde er forbi, og nu kan de stolte, unge mænd fra stue 143 endelig kalde sig for gardere. Bjørneskindshuen er sikret, men den alene er ikke nok til at få adgang til Amalienborg. Garderne skal nemlig først igennem et tre ugers intenst øvelsesforløb, hvor de skal bevise overfor sergenterne, at de kan håndtere vagten på Amalienborg med et skarpladt gevær. Rekrut Hartung kommer på sin første vagt, og virkeligheden som garder rammer ham, da der går en tyverialarm i Dronningens palæ.

Episode 6
6

Episode 6

Nytårsaften samles danskerne foran fjernsynet og på Amalienborg slotsplads for at se Dronningens nytårstale - og overvære Den Konglige Livgarde. Rekrut Hartung er blevet udvalgt til den eftertragtede vagt, og han kan mærke presset. Han skal stå forrest, og hvis han laver fejl, sker det foran hele Danmarks befolkning. I februar 2018 mister kongehuset også en stor personlighed, da Prins Henrik går bort. Det påvirker de unge gardere, som står på vagt gennem den sorgfulde periode i Kongehuset.