Serie fra 2017
Genre: | humor-satire |
---|---|
Tilføjet: | 31/12 2021 |
Glæd dig til et brag af et show med sang, musik og kendte skuespillere. Velkommen i teltet til første del af Cirkusrevyen 2017. Oplev blandt andet Lisbet Dahl som den altdominerende mor, der powershopper sammen med sin datter. Ulf Pilgaard spiller en stærkt frustreret ægtemand og Niels Ellegaard kæmper for at forstå hvad der egentligt forgår i SKAT. Cirkusrevyen gir også et bud på hvordan det kunne se ud i fremtiden, hvor vi alle skal blive lidt længere på arbejdsmarkedet. Medvirkende: Henrik Lykkegaard, Lise Baastrup, Lisbet Dahl, Ulf Pilgaard, Niels Ellegaard samt James Prices Orkester.
Velkommen i teltet til anden del af Cirkusrevyen 2017, hvor vi får prominent statsbesøg af USAs præsident, selveste Donald J. Trump - eller er det Henrik Lykkegaard? Lise Baastrup spiller den ulykkelige datter, der skal hente sin mor hos bedemanden, mens Niels Ellegaard gir den i rollen som den indisk fødte it-mand Atman. I nummeret "Diva Dahl" hyldes Lisbet Dahl af en helt uventet person. Du skal også opleve Ulf Pilgaards rørende hyldest til den legendariske afdøde revyskuespiller Claus Ryskjær. Medvirkende: Henrik Lykkegaard, Lise Baastrup, Lisbet Dahl, Ulf Pilgaard, Niels Ellegaard samt James Prices Orkester.