Genre: | livsstil |
---|---|
Tilføjet: | 15/9 2022 |
'The Olsens' er tilbage! Irina og Morten er nomineret til Årets Par ved Zulu Awards. Som sædvanligt er det Hr Olsen, der får lov at bestemme outfittet, men naturligvis først efter at Fru Olsen har godkendt det hele. Og så rammer coronakrisen The Olsens hårdt. Mortens planlagte turné ryger i vasken, og Irinas business går også ned af bakke. Derfor er der vilde humørsvingninger i familien, hvor selv de mindste hverdagsproblemer fører til voldsomme skænderier.
Det er ikke let at være Hr Olsen. Irina driver ham til vanvid med sit nyeste påfund, et hønsehus i haven, og hendes forsøg på at klippe Mortens hår går bogstaveligt helt skævt. Men det er heller ikke let at være Fru Olsen. Hunden Hector hærger hele huset og så har Irinas far skrevet et brev, som hun og søster Victoria er meget i tvivl om, hvad de skal stille op med.
Irina har underskrevet en bogkontrakt og billedet til forsiden skal sidde lige i skabet for at bogen kan blive en succes. Morten prøver at holder gang i sin forretning, så mens coronaen hærger, skruer han op for salget af merchandise. Og så fylder Allessia fem, så Irina planlægger den helt store temafødselsdag. Morten hader det, men ender naturligvis midt i et kaos af kager, en russisk svigermor og prinsesseballoner.
Tårerne får frit løb hos Irina og Victoria, når Irina viser sin lillesøster det krisecenter, hun boede på da hun var 18. Det var en så svær periode for Irina, at hun overvejede at opgive sit liv. Hunden Hector presser også Irina til det yderste, og hun må tilkalde en hundetræner for at få styr på opdragelsen af sin over 40 kilo tunge vildbasse! Imens forsøger Morten sig som handy man, men projektet går ikke helt som forventet.
Irina afslører overfor familien, at hun skal til gynækolog for at få fjernet sin prævention, så hun og Morten kan gå i gang med at lave en lille ny Olsen. Morten er i studiet med sangeren Alexander Oscar for at lave et nyt, hårdtpumpet remix, og Victoria får pludselig konkurrence om jobbet som Irinas assistent. Og så prøver Irina stadig at få styr på sine svære følelser for sin far, der har skrevet endnu et brev til hende.
Fru Olsen vil have en baby, nu! Irina er klar til at få et barn mere og tager til gynækolog for at få fjernet præventionen. Så mangler hun bare at overtale Morten til projektet… Og så er det Irinas fødselsdag, men desværre medbringer mor Mila en helt forkert kage. Til gengæld lykkes det Irina at lokke Morten til at opfylde en fræk fantasi, som ender med en forrygende parodi på ’Ex on the Beach’.
Mor Mila er rædselslagen over Irina og Victorias vilde planer. De vil lave nemlig lave en omfattende makeover af Milas stue, og hun frygter det værste. Især fordi de to døtre er elendige ’handy women’. Morten er en lige så dårlig handyman, men han kaster sig alligevel over et ”gør-det-næsten-selv-projekt”, og vil overraske Irina med en hjemmelavet udebruser.
Hele familien Olsen tager til Knuthenborg Safaripark for at overnatte på savannen, men Irina og Morten er vrisne og har svært ved at nyde de eksotiske dyr, fordi de ikke har nået at drikke morgenkaffe. Victoria drømmer om at blive dyrepasser og arbejde i safariparken, men hendes drømme bliver sat på prøve, da hele familien skal skovle elefantlort.