DR’s online platform DRTV er et streamingtilbud til seere som ønsker at se DR’s film og tv-programmer hvor som helst og når som helst. Tjenesten er både tilgængelig på dr.dk/tv og som app.
DRTV tilbyder et bredt indhold af tv-serier og film. I kataloget findes alt fra gribende dokumentarer til stærke dramaserier. På denne platform har seeren mulighed for at se TV-Avisen på farten eller senere, hjemme foran sofaen. DR’s to børne-tv-universer, DR Ultra og DR Ramasjang, tilbyder desuden en lang række forskellige børneprogrammer, mens DR3 fungerer som platform for de unge.
Ved oprettelse af et personligt login husker DRTV dig og skræddersyer herefter din profil ud fra det indhold som du allerede har streamet.
DRTV husker desuden dit login på tværs af mobil, tablet, computer eller hvor end du ellers vælger at åbne op for tjenesten. Det vil dermed være muligt at begynde afspilningen af et program hjemme i sofaen og senere følge med på mobilen i toget, på vej til arbejde. Ved login har du også mulighed for at oprette det der hedder ‘Min liste’ og derved gemme indhold som kunne have interesse til streaming senere.
På DRTV finder seeren et bredt udvalg af DR’s allerbedste serier og film gennem tiden. Især i kategorien unge er der de seneste par år blevet skabt samtlige serier, som på hver sin vis forsøger at vise ægte og ufiltrerede scener fra livet som ung i dagens Danmark. Herunder tæller blandt andet seersuccesen Skam, Doggystyle og NOIA.
Udover dette kan man desuden følge med i nogle af DR’s største dramaserier gennem tiden, som f.eks. Herrens Veje, Krøniken, Bedrag, Broen, Liberty, Lykke, Forbrydelsen, Rejseholdet og mange flere.
10 anbefalede serier på DRTV: Frederik IX, NOIA, Matador, Ditte & Louise, Doggystyle, Bedrag, Herrens Veje, Historien om Danmark, Mord uden Grænser og Bankerot.