Sæson 1 · Episode 5
Engang var Danmark et industriland, hvor der i hver en by var fabrikker, der fremstillede alle mulige nyttige sager og gav arbejde til byens befolkning.
Fabrikanterne tilhørte overklassen, de boede i store villaer, kørte i dyre biler, og deres koner gik i smukt tøj. I Fredericia var der sølvvarefabrikken Cohr - et familiefirma, der fejrede sin 100-års fødselsdag i 1960.
Det var også det år, Einar Cohr satte sig i direktørstolen. Det var også begyndelsen på enden for fabrikantfamilien.
Nok buldrede højkonjunkturen, men familien Danmark, der aldrig havde været rigere, ville hellere have knallerter og køleskabe end knive og kagegafler i sølv. Sølvet blev også dyrere og gik samtidig af mode.
Og fabrikantfamilien drattede ud af overklassen. Tilrettelæggelse: Liv Thomsen & Charlotte Lønstrup
Nem og lækker grillmad
Se opskriften her